På mødet i MedComs styregruppe den 29. maj 2008 blev det besluttet, at MedCom i perioden 2008-2009 arbejder indenfor 8 projektlinier:
FMK - Praksissektor
SIP - Indberetning
SDN - Sundhedsdatanet
MedCom-standarder
e-journal
Konsolidering/udbredelse
Kommuneprojekter
Telemedicin
FMK - Praksissektor
Det fælles medicinkort (FMK) stiller opdaterede informationer omkring patientens medicinering til rådighed på tværs af sundhedssektoren. Lægemiddelstyrelsens FMK-projekt forventes at have afsluttet pilotafprøvningen af det fælles medicinkort ultimo 2008, hvorefter systemet skal udbredes på landsplan. Digital Sundhed har i denne sammenhæng peget på MedCom som ansvarlig for udbredelse af FMK til almen praksis og speciallæger.
SIP - Indberetning
I takt med internettets udbredelse har flere centrale myndigheder herudover i de senere år etableret en række internetbaserede indberetningsløsninger målrettet lægepraksis. Fælles for disse løsninger er, at de er etableret uden at være koordineret og uden integration til lægesystemerne. Konsekvensen er, at de praktiserende læger skal arbejde med indberetninger i flere forskellige IT-systemer uden mulighed for automatisk genbrug af data fra eget journalsystem og uden mulighed for at opbevare kopier af de foretagne indberetninger som en del af den samlede dokumenation i eget journalsystem. Standarderne for Den Gode WebService og Den Dynamiske Blanket er fra MedComs side lanceret som de nye standarder for integreret dataudveksling mellem IT-systemerne, herunder elektronisk indberetning. SIP-projektet har til formål hurtigst muligt at sikre standardiseret integration mellem de praktiserende lægers IT-systemer og nationale registre.
SDN - Sundhedsdatanettet
Et udbygget sundhedsdatanet er af Digital Sundhed udpeget som et centralt infrastrukturelement i udmøntningen af den nye IT-strategi for sundhedsvæsenet. I perioden 2008-2009 sigtes på umiddelbare forbedringer af det nuværende sundhedsdatanet med det primære formål at understøtte ibrugtagning af det fælles medicinkort. Konkret er der peget på
Udbygning af redundansen i det centrale knudepunkt med mulighed for modtagelse af to faste forbindelser pr. tilsluttet part
Etablering af redundante, faste forbindelser til de parter, der indgår i dataudvekslingen omkring det fælles medicinkort
Udvidet overvågning og support fra det centrale knudepunkt (UNI-C)
Udover det fælles medicinkort forventes især Digital Sundheds programmer for nationalt patientindeks og telemedicin at stille krav til et udbygget sundhedsdatanet i MedCom6-perioden.
MedCom-standarder
MedComs standarder omfatter:
De gode EDI-breve til brug for meddelelsesbaseret dataudveksling
De gode XML-breve til brug for meddelelses- eller web-servicebaseret dataudveksling
Den dynamiske blanket til brug for udvikling af integrerede elektroniske blanketter uden samtidig tilpasning af alle IT-systemer
PLO-formatet til brug for udveksling af elektroniske journaler mellem edb-systemer i praksissektoren
Den overordnede tekniske standard for Den gode WebService, web-servicetestcentret og tilhørende tools er overdraget fra MedCom til Digital Sundheds Enhed for IT-arkitektur og Sikkerhed, medens det praktiske arbejde med ovennævnte standarder fortsat varetages af MedCom. Også i MedCom6-perioden vil der således være behov for både vedligehold af eksisterende og udvikling af nye MedCom-standarder. Herunder fastlæggelse af sundhedsfagligt indhold og tilhørende praktisk aftestning og certificering af leverandørernes implementering.
e-journal
I MedCom4- og 5-perioden har MedCom i samarbejde med Danske Regioner haft projektledelsen for udvikling, udbredelse og drift af e-journal som et redskab til klinisk informationsformidling mellem behandlere på sygehuse og i praksis samt overfor borgere. I MedCom6-perioden videreføres e-journalprojektet i tæt samarbejde med Danske Regioner, sundhed.dk og Digital Sundhed.
Fokus vil primært være rettet mod
Udvikling, udbredelse og drift af e-journal på sygehuse, i praksis og speciallægepraksis samt for borgere i tæt samarbejde med Danske Regioner
Samarbejde med Digital Sundhed om levering af data fra e-journal som en delmægnde af et kommende nationalt patientindex (NPI)
Konsolidering og udbredelse
Den daglige elektroniske kommunikation i forhold til praksissektoren og laboratorieområdet vil også i MedCom6-perioden kræve en række konsoliderings- og udbredelsesaktiviteter:
Henvisningshotel for praksissektoren, herunder udrulning til speciallæger, fysioterapeuter og psykologer.
Ekg-udvekslingsformat, herunder kortlægnings-, informations- og udbredelsesaktiviteter i forhold til praksissektoren.
Laboratoriemedicinske projekter, herunder fuld implementering hos landets laboratorier af WebReq, elektronisk sendeseddel, rekvisitionshotel, laboratoriesvar mellem laboratorier, producentkode i svar, nationale kortnavne, vejledninger på sundhed.dk, fælles nummersystem, WebQuality, glasmodtag, bedre visning af KKA-svar på sundhed.dk, etablering af mikrobiologibank og demolaboratorium.
Henvisninger, herunder til psykologer, fysioterapeuter, forebyggelsestilbud, sygehusområdet generelt og kræftpakkeforløb specifikt.
Sygesikringsafregning, herunder for psykologer og fysioterapeuter samt generel omlægning fra EDIFACT- til XML-format.
Anvendelsesstatistik, herunder on-line statistikservice til lokale projektledere til brug for den lokale projektopfølgning.
PLO-XML-formatet, herunder OIO-tilretning og udbredelse til alle praksisydere, fx tandlæger og fysioterapeuter.
EDI/XML-testcenter, herunder tilretning i forhold til reviderede henvisnings- og afregningsstandarder samt kursusafholdelse for relevante IT-leverandører.
Partnerskabstabel, herunder opdatering og oprydning i Sundhedsstyrelsens nuværende p............................
Kommuneprojekter
MedComs kommuneprojekter er bredt forankret i den kommunale del af sundhedssektoren, da flere kommunale områder ønsker en digitalisering af kommunikationen med samarbejdsparter indenfor sundhedsvæsnet.
Flere af aktiviterene fra MedCom5-perioden fortsætter som konsoliderings- og udbredelsesprojekter i MedCom6, samtidig med at henvisning til kommunal forebyggelse iværksættes som nyt projektområde.
I MedCom6-perioden arbejdes der således indenfor følgende områder:
Hjemmeplejekommunikation med sygehuse, praksislæger og apoteker
Udveksling af genoptræningsplaner
Sundhedsplejekommunikation, herunder fødselsanmeldelse
Sociallægelige samarbejde, herunder LÆ-blanketudveksling
Forebyggelse, herunder standard for henvisning
Telemedicin
Bestyrelsen for Digital Sundhed har iværksat et program vedr. øget anvendelse af telemedicin i forbindelse med udmøntningen af den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet. Programforslaget har overordnet til formål at imødegå personalemanglen i sundhedsvæsnet gennem øget anvendelse af telemedicin og uden tab af kvalitet i den leverede sundhedsfaglige ydelse.
Telemedicinprogrammet omfatter tre dele:
Udbredelse af telemedicinsk understøttelse af klinikerens arbejde
Udbredelse af telemedicinsk understøttelse af patientens egenomsorg
Stifinderprojekter til belysning af arbejdskraftbesparelses- og kvalitetspotentialet
Digital Sundhed har placeret programledelsen for telemedicinsatsningen i MedCom, og første del af programmet ligger indenfor MedCom6-perioden.