I MedCom6-perioden har MedCom i samarbejde med Danske Regioner projektledelsen for udvikling, udbredelse og drift af e-journal som et redskab til klinisk informationsformidling mellem behandlere på sygehuse og i praksis samt overfor borgere.
I MedCom6-perioden arbejdes der for, at e-journalprojektet videreføres i tæt samarbejde med Danske Regioner, sundhed.dk og Digital Sundhed mhp. at
Etablere web-baseret adgang til e-journal via eksisterende sygehussystemer (lægesystemer) samt at tilpasse integrationssnitflader, så de følger nationale standarder
Etablere web-servicebaseret adgang til e-journal via eksisterende sygehussystemer (lægesystemer)
Løbende at tilpasse integrationssnitflader og brugerhåndtering, så de følger eksisterende og kommende nationale standarder
Gennemføre en bred evaluering af anvendelsen af e-journal på sygehuse, i praksis og speciallægepraksis samt borgere
Indgå aktivt som en vigtig del af et Nationalt PetientIndex (NPI)
Modernisere e-journal-web-grænsefladen i overensstemmelse med brugernes ønsker om overblik og nemmere søgning i data
I samarbejde med Digital Sundhed at forberede og kvalificere et evt. kommende udbud af e-journaldrift og -udvikling
Etablere en certificeringsenhed for kvalitetssikring af datamapning og udtræk
Understøtte og effektivisere håndteringen af audit fra opslag til kontrol og formidling, herunder at identificere og formidle gode metoder og erfaringer til alle involverede parter
Afprøve metoder til lægesproglig fortolkning af sundhedsfaglige termer for borgere
Undersøge mulighederne for at etablere en overvejende borgerrettet p-journal med adgang til data fra almen praksis på basis af PLO-dataformatet
Undersøge juridiske og relevansmæssige muligheder for at anvende e-journaloplysninger i kommunerne
Drift og udvikling finansieres af fællesregionale e-journalmidler på ca. kr. 5 mio. pr. år, som opkræves direkte af MedCom fra regionerne på basis af en fordeling i forhold til befolkningstal. Desuden opkræver Danske Regioner kr. 500.000 pr. år, som dækker drift og tilpasninger af sundhed.dk-adgangen for praksislæger og borgere, mens der af MedComs projektmidler dækkes udgifter til teknisk projektkoordinering, mødeafholdelse, konsulentbistand og betaling for en fællesregional e-journal-hotline, som er first level support på brugersiden.