Dokumenter sendt med MedCom i alt:

00000000
Du er her: Forsiden > Arkiv > MedCom 6 > Kommuneprojekter > Social- og arbejdsmarkedsområdet

Social- og arbejdsmarkedsområdet

Indenfor kommunernes social- og arbejdsmarkedsområde er der efterspørgsel på elektronisk kommunikation med flere samarbejdsparter indenfor sundhedsvæsnet. Dette gælder såvel kommunikation af blanketter indenfor det socialmedicinske samarbejde, de såkaldte LÆ-blanketter, som ad hoc kommunikation med både alment praktiserende læger og speciallæger.

MedComs LÆ-projekt, der er gennemført i samarbejde med lægesystemleverandørerne, udvalgte kommuner og Kommuneinformation A/S, har til formål at udvikle, pilotafprøve og udbrede elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter mellem almen lægepraksis og social- og arbejdsmarkedsområdet i kommunerne.

Den elektroniske kommunikation af LÆ-blanketterne er pilottestet i perioden fra januar til oktober 2008 i et samarbejde mellem Socialmedicinsk Afsnit i Odense Kommune og 4 lægepraksis med lægepraksisjournalen Profdoc Æskulap.

Elektroniske LÆ-blanketter i lægepraksis

Der er udviklet MedCom-snitflader mellem lægepraksisjournalerne og Kommuneinformations blanketserver, således at anmodningerne fra de kommunale sagsbehandlere og den efterfølgende afsendelse af de udfyldte attester kan håndteres integreret i lægepraksisjournalen. Kommunikationen er baseret på MedComs standard for Den Dynamiske Blanket DDB vs. 0.99 og Den Gode WebService DGWS 1.0.

Oversigt over lægepraksissystemernes implementering af snitfladerne til elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter findes her.

Kommunal udbredelse

De kommunale sagsbehandleres adgang til den elektroniske forsendelse af blanketterne sker på nuværende tidspunkt via Netforvaltning Sundhed, der er Kommuneinformations web-portalløsning til digital sagsbehandling af blanketter indenfor sundhedsområdet.

Netforvaltning Sundhed tages i brug i flere kommuner i løbet af efteråret 2008, og i takt med udbredelsen vil samtlige elektronisk tilgængelige LÆ-blanketter fra og til disse kommuner blive sendt via Kommuneinfomration A/S, idet Kommuneinformation vil forestå print og indskanning samt postforsendelse til og fra de lægepraksis, der ikke kommunikerer LÆ-blanketter elektronisk.

Oversigt over, hvilke kommuner der har taget Netforvaltning Sundhed i brug, og antallet af elektronisk sendte blanketter fra kommunerne findes her.
Information til de alment praktiserende læger vedrørende ændringer i forbindelse med forsendelsen af LÆ-blanketter udsendes fra de pågældende kommuner.

Oversigt over LÆ-blanketter, der er tilgængelige for elektronisk kommunikation findes her.

Kontaktperson:

Rikke Viggers, riv@medcom.dk



Siden er sidst opdateret 3-5-2010