Optimere samarbejdet over den dansk-tyske grænse indenfor brystkræft
Projektet er et INTERREG IV A projekt, der har til formål at etablere et grænseoverskridende samarbejde indenfor forebyggelse, undersøgelse og behandling af brystkræft i Syddanmark og Slesvig-Holsten. Projektet varer i 18 måneder. Hovedmålet med projektet er at opbygge et fælles grundlag til opbygningen af et grænseoverskridende Brystkræftscenter, et såkaldt ”Cross-border Breast Cancer Centre”, der skal fremme grænseoverskridende medicinske services indenfor forebyggelsen og behandlingen af brystkræft.
Projektet har to danske partnere (Region Syddanmark og MedCom) samt 11 tyske partnere. MedComs rolle har været at sammenbinde det danske sundhedsdatanet med tyske partnere, samt at se på, hvordan den elektroniske kommunikation kan foregå over grænsen.
CALL for InterOPErability = CALLIOPE. Markedsføring og udbredelse af epSOS løsningerne
Formålet med CALLIOPE projektet er at skabe et fælles europæisk netværk og forum for eHealth interoperabilitet med hovedfokus på at hjælpe medlemslandene med at implementere interoperabilitet i sundhedssektoren. Projektet er en del-mængde af epSOS projektet og samler 27 organisationer fra 15 europæiske lande. MedCom deltager som partner i CALLIOPE projektet.
CALLIOPE projektet har arbejdet videre med at oprette et netværk af lande, som endnu ikke er en del af epSOS, men som ønsker at blive det.Et særligt samarbejdsorgan mellem epSOS og CALLIOPE kaldet CALLepSO er etableret for at kunne fungere som ”indslusningsformidler” for nye kandidatlande.
DREAMING – www.dreaming-project.org ElDeRly-friEndly Alarm handling and MonitorING = DREAMING.
Dette er et pilot-afprøvnings- og markedsvalideringsprojekt under CIP programmet.Projektet går ud på at afprøve velfærdsteknologier og services, som når de er integreret i den daglige hverdag, kan være med til at ældre lever længere og mere sikkert i deres eget hjem. Yderligere kan dette koncept være med til at monitorere kroniske sygdomme, således at man undgår (gen-)indlæggelser på hospitalet og forværring af sygdommen. Udstyret bliver installeret og kørt af de lokale hjemmesygeplejersker, som i forvejen varetager omsorgen for de ældre.
Storskala samarbejde i EU om udvikling af eRecepten og ePatientens Uddrag
epSOS er et storskalaprojekt under CIP programmet medfinansieret af EU kommissionen. 12 medlemslande samt et industrikonsortium forbereder en pilot, der skal dokumentere muligheden for og vanskeligheder ved at udveksle fortrolige patientdata over grænser med IT-systemer, der kan tale sammen og komme med forslag til løsninger på juridiske, sikkerhedsmæssige og semantiske problemer. Forudsætningen for projektet er, at der anvendes så mange som muligt af allerede eksisterende løsninger lokalt. Projektets hovedfokus er at få etableret et fælles europæisk koncept for patientspecifikt sundhedsdata og elektronisk recept.
Etablere international konsensus og fælles procedurer omkring test og certificering af IT systemer i sundhedssektoren
Formålet med HITCH projektet er at definere og fastlægge en køreplan for at etablere et tværnationalt testsystem til ”Interoperabililtet Conformance Test” af IT systemer i sundhedssektoren. Projektet involverer de største aktører indenfor interoperabilitets-scenen i sundhedssektoren, heriblandt organisationen IHE (Integrating the Healthcare Enterprise). MedCom er partner i projektet sammen med INRIA, IHE Europe, OFFIS, ETSI, EuroRec.
Projektet er begyndt den 1. jan. 2010 og varer i 18 måneder.
Formålet med dette INTERREG IV B projekt er at sætte fokus på eSundhed i Østersø-regionen i løbet af de tre år projektet varer. Region Syddanmarks rolle bliver at udveksle erfaringer indenfor telemedicinområdet samt vidensdele regionale strategier for hvordan man får udviklet og implementeret IKT indenfor ældre- og kronikerområdet. Region Syddanmark har en meget lille rolle i projektet, som MedCom varetager på vegne af regionen. Der vil blive trukket på erfaringer fra MedComs telemedicin programlinje samt fra tidligere EU projekter (såsom Better Breathing og Health Optimum).
Metodologisk undersøgelse af telemedicinske løsninger
MethoTelemed teamet består bl.a. af forskere fra Norge, Skotland og Danmark, og arbejder på at udvikle en europæisk model for evaluering af telemedicinske løsninger.
Projektet fokuserer på omfanget af relevante interessenter, samt på de aspekter, som er relevante for arbejdet med telemedicin. Alle interessenter samt aspekter skal overvejes i metodologien, som kan undersøge kvaliteten og effektiviteten af de telemedicinske løsninger, der findes i Europa. Hovedformålet med projektet er at foreslå metodologier til undersøgelse af telemedicinske løsninger til brug for akademiske forsøg og poliske beslutninger.
Over 1500 artikler er gennemgået og der er udarbejdet en model - Model for ASsessment of Telemedicine – MAST.
PERSONA projektet vil sikre, at ældre borgere kan blive længst muligt i eget hjem og i eget nærområde ved hjælp af IT understøttelse.
Formålet med PERSONAer,at sikre ældre borgeres evner til at leve selvstændigt i eget hjem længere ved hjælp af velfærdsteknologi. Kernen i projektet er, at man ved hjælp af velfærdsteknologi og PERSONA redskaber kan forbedre den ældres livskvalitet. Blandt de 20 projektdeltagere er der to danske: Region Syddanmark, repræsenteret af MedCom International, og Odense Kommune.
Odense Kommunes bidrag til projektet er primært at stille en ældrebolig til rådighed som testcenter.
Telemedicinsk netværksforum for europæiske regioner
Ni regioner i Europa er med i en ansøgning til INTERREG IV C-programmet om etablering af et ”Telemedicinsk Forum” for regioner i Europa. Projektets formål er erfaringsudveksling indenfor telemedicin dels indenfor det kliniske, dels indenfor policy området.
I projektet skal OUH inddrages for den kliniske forankring, mens policy delen skal være forankret i Region Syddanmark. Projektet bliver ledet af Region Syddanmark, mens MedCom har en mindre rolle i projektet til eksterne konsulentopgaver. Projektet skal foregå i tæt samarbejde med ICT for Health-projektet.
RENEWING HEALTH projektet er et CIP-projekt, hvor ni europæiske regioner vil udbrede afprøvede og modne telemedicinske løsninger og lave storskala effektmåling og evaluering af dem. Evalueringen vil foregå med udgangspunkt i resultatet fra MethoTelemed-projektet.
Region Syddanmark er en af de regioner, der er med i ansøgningen og de vil i projektet fokusere på hjemmebehandling af KOL-patienter ved hjælp af patientkufferten samt telemedicinsk sårvurdering. MedCom er med i ansøgningen som nationalt kompetencecenter og underleverandør til regionen.
Odense Universitetshospitals er projektleder i projektet, hvor den kliniske forankring samt evalueringen vil foregå.
Sund vækst – skabelse af vækst i Region Syddanmark igennem offentlige og privates samarbejde om udvikling af industri og service inden for det sunde liv.
SUND VÆKST projektet samler 22 parter og er et treårigt projekt med opstart i september 2008 og forventet afslutning i august 2011.MedCom fungerer som tovholder og projektleder for to af de seks hovedaktiviteter i projektet: Robotteknologien ”genoptræningsflisen” og patientkufferten.
Genoptræningsflise-projektet handler om, at firmaet Robotic Entertainment og OUH, Sygehus Sønderjylland samt Svendborg Kommunes rehabiliteringsafdelinger udvikler et klinisk redskab – robotfliser - til genoptræning af apopleksi patienter.
Patientkuffert-projektet er en udløber af det nu afsluttede Better Breathing projekt og fokuserer på IT understøttet hjemmebehandling af patienter med rygerlunger.
Fælles-europæisk åben IT platform til velfærdsteknologi
UniversAAL projektet er et FP7-projekt, hvor Region Syddanmark indgår i et konsortium sammen med 16 partnere fra 9 europæiske lande om at udvikle en færdig fælles-euopæisk åben IT-platform for velfærdsteknologiske systemer.
Målet for projektet og især platformen er, at firmaer og andre aktører fremover gratis kan benytte UniversAAL-platformen til indbygning i intelligente systemer til f.eks. ældreboliger, plejehjem, hospitaler og dermed åbne op for at få flere digitale services og produkter indenfor velfærdsteknologi-området.
WelfareTechRegion er et erhvervsudviklingsprojekt anført af Region Syddanmark. Projektet er en udløber af MedComs samarbejde med Region Syddanmarks satsning indenfor velfærdsteknologiområdet (www.velfaerdsteknologi.nu).
Målsætningen med projektet er at skabe et internationalt kraftcenter for udvikling, implementering og udbredelse af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet. Projektet vil skabe rammerne for erhvervsudvikling og vækst inden for velfærdsteknologi i Region Syddanmark.