Region Midtjylland er udpeget som spydspidsorganisation og gennemfører i 2010 flere pilotprojekter. De indhentede erfaringer fra Region Midtjylland skal tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en evt. national satsning på udbredelse af telepsykiatri.
Der nedsættes en national gruppe, som har mulighed for at følge telepsykiatriprojekterne og hente erfaringer til egen region.
Baggrund
Der er ikke mange erfaringer med anvendelse af videokonferenceudstyr i psykiatrien i Danmark. I juni 2009 har DSI (Dansk Sundhedsinstitut) udarbejdet rapporten "Telepsykiatri - hvad ved vi fra udlandet" for Danske Regioner og MedCom. Rapporten kan læses her.
Rapporten fremhæver, at psykiatrien i Danmark står overfor en række udfordringer:
Hvordan kan kvaliteten og aktiviteten fastholdes med stadig færre psykiatere?
Hvordan forenes specialisering og nærhed?
Hvordan kan shared care fungere i praksis?
Samtidig vurderes, at telepsykiatri er et realistisk værktøj, som kan bygge bro mellem specialisering og nærhed, imødegå speciallægemanglen samt sikre samarbejde på tværs af sektorer.
Telepsykiatripotentiale:
Mindsker transporttid for speciallægerne
Understøtter opgaveglidning
Giver let adgang til samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien om den konkrete patientbehandling
Sikrer samarbejde om patientbehandling mellem specialiserede kompetencecentre og mindre speicaliserede enheder (almenpsykiatri og socialpsykiatri)
Supervision og fjernundervisning
Formålet med gennemførelse af pilotprojektet indenfor telepsykiatri er at indhente erfaringer fra én region omkring anvendelse af videokonferenceudstyr i psykiatrien som beslutningsgrundlag for evt. senere udbredelse i stor skala indenfor
Patientbehandling
Pårørenderelationer
Supervision og undervisning
Samarbejdet mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri
Samarbejdet med praktiserende læger
Kontakt: Lone Høiberg, lho@medcom.dk, mobil 3054 8733