Dokumenter sendt med MedCom i alt:
DREAMING
Maj 2008 – juni 2012
DREAMING projektet er et europæisk pilotprojekt med dansk deltagelse fra Region Syddanmark og Langeland Kommune. Projektet afprøver velfærdsteknologiske hjemmemonitoreringsløsninger til måling af vitale såvel som miljømæssige faktorer i kronisk syge ældre borgeres eget hjem. Derudover afprøves der i projektet konkret sundhedsarbejde og anden interaktion mellem borger, sundhedspersonale, pårørende og venner via videokonference over borgerens eget TV.
Projektet kører som et klinisk randomiseret udrulningsforsøg, hvor én gruppe borgere modtager behandling og omsorg via hjemmemonitoreringsudstyr samt videokonference, hvorimod en anden gruppe af samme størrelse modtager den normale behandling af sundhedsprofessionelt personale uden brug af sådan velfærdsteknologi. Kronikergrupperne som DREAMING behandler er KOL, hjerteinsufficiens samt diabetes, og deltagerne skal være over 65 samt ikke lide af demens.
Region Syddanmark er specielt involveret for at køre projektledelse, markedsføring og rapportskrivning. Derudover har regionen en rolle i at sikre en stabil udrulning hos pilotpartneren, Langeland Kommune.
Projektet er finansieret af EU’s ICT-PSP program, objective 2.2 – "ICT for ageing well" og består af 13 partnere fra 6 forskellige lande i EU (Danmark, Estland, Italien, Spanien, Sverige og Tyskland). Koordinator i projektet er Tesan Televita SRL fra Italien og projektet er finansieret med 2,77 millioner Euro.
Nyheder
02-03-2012
Åbent for tilmelding til DREAMING Final Conference
På konferencen vil resultaterne fra det store DREAMING projekt blive præsenteret og der vil være mulighed for at deltage i flere spændende sessioner og workshops. Tilmelding sker på dette link: http://www.dreaming-project.org/workshopsEvents.html
13-02-2012
Videointerviews med eksperter
I efteråret 2011 afholdt det spanske pilotsted en regional konference for den sydeuropæiske region, hvor DREAMING bl.a. blev præsenteret for projektets internationale referencegruppe. På linket "DREAMING i medierne" findes seks videoer med interviews af nøglepersoner, som svarer på centrale spørgsmål i forhold til projektet. Hør bl.a. om den kulturelle kontekst for udrulningen af velfærdsteknologi i forskellige europæiske lande og om hvilke udfordringer der venter i forbindelse med implementering af teknologien efter projektets afslutning.
22-05-2011
3. nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet indeholder i denne udgave en interessant leder fra KMDs online omsorg projekt, der beskriver muligheden for samarbejde i forhold til vidensdeling om reel implementering af hjemmemonitorering i Danmark. I nyhedsbrevet finder du desuden en beskrivelse af den seneste periodes spændende udbredelsesaktiviteter samt et kort overblik over status i pilotafprøvningen. Klik på linket i højre rubrik for at se DREAMINGs tredje nyhedsbrev på dansk.
12-05-2011
DREAMING præsenteret på WoHIT i Budapest, Ungarn.
Projektleder,
11-11-2010
DREAMING præsenteret på GT2010 i Perth, Australien.
Projektleder
Team
Projektleder: Casper Marcussen, cma@medcom.dk
Konsulent:
Kommunikation og informationsarbejde:
Økonomi: Jennie Søderberg, jsb@medcom.dk
