Opdateret 23. januar 2023

De første kommuner har taget Aftaleoversigten i brug

Data fra ovenstående danmarkskort er fra d. 20. januar 2023. 

De første kommuner er begyndt at dele aftaler til Aftaleoversigten. Det betyder, at borgere i disse kommuner nu kan se deres aftaler med kommunen på sundhed.dk. De aftaler, som kommunerne deler, er aftaler inden for sundhedslovens område, f.eks. sygepleje, samt udvalgte paragraffer indenfor serviceloven, f.eks. hjemmehjælp.

Se danmarkskort over hvilke kommuner, som deler aftaler til Aftaleoversigten.

Kommuner, som deler aftaler, har ligeledes mulighed for at se de aftaler, som borgeren har med hospitalet, egen læge og speciallæge, såfremt disse parter er begyndt at dele aftaler til Aftaleoversigten. Se status for ibrugtagning i de øvrige sektorer på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Aftaleoversigten er én af de digitale løsninger under programmet Et Samlet Patientoverblik, som skal sikre bedre koordinering, samarbejde og overblik for patienter, pårørende og sundhedspersoner, og som netop nu udbredes nationalt til alle regioner, kommuner og praktiserende læger.

MedCom har indgået aftale med KL om at støtte kommunerne i implementering af Aftaleoversigten og Fælles Stamkort (som en del kommuner allerede anvender aktivt). 

Du kan også læse mere om Et Samlet Patientoverblik.