Opdateret 21. juni 2018

Medical Communicator fra Odense Kommune er testet og certificeret

banner

 

MedCom har testet og certificeret systemet "Medical Communicator" (MCC) fra Odense Kommune. MCC er en kommunal beskedkomponent, der sender og modtager alle kommunens MedCom-beskeder, samt kan integreres med de øvrige kommunale applikationer. Samtidig har MCC en selvstændig brugergrænsefladeapplikation, der kan præsentere alle modtagne beskeder samt svare derpå med korrespondancebesked. Desuden er der fuld understøttelse af kvitteringer. 

Det er første gang, MedCom certificerer en applikation af denne type.

MCC er godkendt til at modtage og sende de relevante beskedtyper, der udveksles mellem kommune og sygehus:

  • Indlæggelsesadvis og udskrivningsadvis
  • Plejeforløbsplan
  • Melding om færdigbehandling
  • Genoptræningsplan
  • Hospitalshenvisning
  • Korrespondancebesked

Inden MCC idriftsættes, skal der ske en certificering af systemet "én-plan" fra Odense Kommune, der leverer indlæggelsesrapporten.