Opdateret 1. juni 2021

Min Læge-appen har rundet 1 mio. brugere

Appen Min Læge har siden lanceringen i januar 2019 haft et støt stigende antal aktive brugere, men specielt coronanedlukningen i marts 2020 har vist værdien af Min Læge med bl.a. videokonsultation, hvor almen praksis lukkede ned for de fleste fysiske konsultationer. 

Selvom der i dag er lukket mere op for de fysiske konsultationer, så har der i 2021 været stor fokus på nem og hurtig visning af COVID-19 PCR-test i appen. Alt dette betyder, at vi i maj 2021 passerede 1 mio. aktive unikke brugere.

Du kan se brugerstatistikken for Min Læge-appen nedenunder.

Min Læge-statistik, der viser udviklingen af antal brugere, som siden lanceringen har været støt stigende. Særligt fra slut januar har tallene været opadgående, og i maj rundede vi 1 million unikke brugere.