Opdateret 13. juni 2019

Sundheds-apps og digitalisering i almen praksis på Folkemødet 2019

Mød os i J25 - MedCom - det danske sundhedsdatanet, hvor vi indtil lørdag er på Folkemødet på Bornholm.

banner

Om 2 uger starter Folkemødet på Bornholm. For MedCom er det en unik lejlighed for at møde en bred skare af interessenter, beslutningstagere og borgere på samme sted.

Under temaet ’Mål 3: Sundhed og trivsel’ af FN’s 17 Verdensmål er vores overordnede fokus på sundheds-apps, digitaliseringens rolle i dialogen mellem læge og patient, og kvalitet i praksis. Det vil vi adressere og debattere via en række spændende paneldiskussioner, workshops og præsentationer sammen med bl.a. PLO, KiAP, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen, Diabetesforeningen, Region Nordjylland, Odense Kommune og PLSP.

Desuden vil vi lørdag og søndag give borgere mulighed for at afprøve 3 offentlige sundheds-apps: MinSundhed, Min Læge og Medicinkortet. Her kan man få hjælp til hvordan man opretter sig, hvordan man bruger dem og hvad man kan se af egne oplysninger i hver af dem.

Du kan se vores program her: https://program.folkemoedet.dk/?search=MedCom. Vi er at finde i J25 - MedCom - det danske sundhedsdatanet.