Opslagsværk A-Å

Dette er et alfabetisk opslagsværk, hvor man kan finde oplysninger om MedComs projekter og aktiviteter.

Læs om Afprøvning af ny infrastruktur på social- og sundhedsområdet her

ANTILOPE var et tematisk netværk finansieret af EU-kommissionen. Netværket bestod af organisationer inden for Europa, som støtter op om anvendelse og test af eksisterende standarder og specifikationer, som understøtter interoperabilitet inden for sundheds-it.

Antilope byggede videre på resultaterne og anbefalingerne fra HITCH-projektet og havde til formål at promovere og fremme brugen af testguidelines og testværktøjer samt anerkendte profiler og standarder (på baggrund af Kommissionens eHealth European Interoperability Framework) på europæisk og nationalt niveau. Dette blev opnået ved at udarbejde dokumentation og undervisningsmateriale, som blev brugt til at udbrede projektets resultater.

Udbredelsen skete ved, at lokale partnere arrangerede en række møder rundt om i Europa i løbet af 2014. Der blev i alt afholdt 10 møder eller "summits", som de blev kaldt på engelsk. Det første møde fandt sted i Odense den 21. januar 2014. Dette møde henvendte sig til de nordiske og baltiske lande. Læs mere om denne event på Antilopes hjemmeside: http://www.antilope-project.eu/.

Møderne var forbeholdt lokale eksperter og beslutningstagere, som blev præsenteret for undervisningsmaterialet og opfordret til at implementere Antilopes anbefalinger om interoperabilitet inden for sundheds-it. Feedback fra møderne blev dokumenteret og brugt til at forbedre Antilope's resultater.

Antilope bestod af 23 partnere fra 13 lande. De 23 partnere bestod af standardiseringsorganisationer, nationale og regionale sundhedsmyndigheder, kompetececentre og andre relevante organisationer. Læs mere om de enkelte partnere på Antilope's officielle hjemmeside.

Antilope startede i februar 2013 og hade en løbetid på 23 måneder. Projektet havde et budget på €998.998. MedCom var den overordnede koordinator på projektet. 

Efter projektets afslutning har MedCom opdateret sit kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom-standarder med udgangspunkt i guidelines fra Antilope-projektet. Den 24. maj 2017 gennemgik kvalitetsstyringssystemet en audit og opnåede ISO9001:2015-certificering. Læs mere her.


Kontakt:
Ib Johansen, ijo@medcom.dk
Mie H. Matthiesen, mhm@medcom.dk

Sundhed på tværs af grænser til fordel for yderområderne. EU-støtte fra INTERREG III B

Baltic eHealth projektet har sammenkoblet de nationale sundheds-netværk i Danmark, Norge og Sverige med de regionale netværk i Estland og Litauen og har derved skabt et baltisk sundhedsnetværk (BHN). Dette baltiske sundhedsdatanetværk har skabt nye muligheder indenfor sundhedsvæsnet.

I løbet af projektperioden etablerede Sygehus Fyn et samarbejde med hospitaler i Vilnius og Tallinn med henblik på at nedbringe ventetiden for fynske patienter ved at sende røntgenbilleder på tværs af grænser.

MedCom International repræsenterede Region Syddanmark i projektet.

Baltic eHealth projektet modtog den prestigefulde pris: Computer World Honors Program Laureate Medal.

Projektet var aktivt fra 1. september 2004 til 31. august 2007.

Markedsvalidering af hjemmemonitoreringsudstyr i forbindelse med KOL patienter

Målet med Better Breathing projektet var at markedsvalidere IKT (Informations- og Kommunikation Teknologi) løsninger til forbedring af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) patienters livskvalitet. Formålet var, at KOL patienter kan opnå færre og kortere hospitalsindlæggelse og større tryghed og livskvalitet via digitalt udstyr og måleapparater, som installeres hjemme hos patienten. Dette giver patienterne mulighed for at konsultere lægen, modtage genoptræning og mødes med andre KOL patienter – alt sammen i deres eget hjem.

MedCom International, som repræsenterede Region Syddanmark, var hovedkoordinator i dette projekt, der var budgetteret til knapt 15 millioner kroner. Projektet samlede 10 projektpartnere fra seks lande – Danmark, Belgien, Italien, Norge, Spanien og Storbritannien.

I fire forskellige regioner i Europa (Catalonien, Wales, Nord Norge og Region Syddanmark) markedsvaliderede man hver sin IT løsning. I Danmark bistod en konsulentvirksomhed (MediSat) med udviklingen af en patient kuffert, der muliggør at patienten kan kommunikere over videokonference med lægen fra hjemmet og foretage egne målinger som vurderes på stedet.

Projektet startede 1. juni 2007 og blev afsluttet i februar 2009. Projektet er nu overført til Region Syddanmark og Odense Universitets Hospital for videre udbredelse.Markedsvalidering af hjemmemonitoreringsudstyr i forbindelse med KOL patienter Målet med Better Breathing projektet var at markedsvalidere IKT (Informations- og Kommunikation Teknologi) løsninger til forbedring af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) patienters livskvalitet. Formålet var, at KOL patienter kan opnå færre og kortere hospitalsindlæggelse og større tryghed og livskvalitet via digitalt udstyr og måleapparater, som installeres hjemme hos patienten. Dette giver patienterne mulighed for at konsultere lægen, modtage genoptræning og mødes med andre KOL patienter – alt sammen i deres eget hjem. MedCom International, som repræsenterede Region Syddanmark, var hovedkoordinator i dette projekt, der var budgetteret til knapt 15 millioner kroner. Projektet samlede 10 projektpartnere fra seks lande – Danmark, Belgien, Italien, Norge, Spanien og Storbritannien. I fire forskellige regioner i Europa (Catalonien, Wales, Nord Norge og Region Syddanmark) markedsvaliderede man hver sin IT løsning. I Danmark bistod en konsulentvirksomhed (MediSat) med udviklingen af en patient kuffert, der muliggør at patienten kan kommunikere over videokonference med lægen fra hjemmet og foretage egne målinger som vurderes på stedet. Projektet startede 1. juni 2007 og blev afsluttet i februar 2009. Projektet er nu overført til Region Syddanmark og Odense Universitets Hospital for videre udbredelse.

Læs om henvisninger, bilag og bookingsvar fra sygehuse her.

Læs om blanketter her

Læs om henvisninger, bilag og bookingsvar fra sygehuse her.

Optimering af samarbejdet over den dansk-tyske grænse indenfor brystkræft.

Projektet var et INTERREG IV A projekt med det formål at etablere et grænseoverskridende samarbejde indenfor forebyggelse, undersøgelse og behandling af brystkræft i Syddanmark og Slesvig-Holsten. Hovedformålet med projektet var at opbygge et fælles grundlag til opbygningen af et grænseoverskridende Brystkræftcenter, et såkaldt "Cross-border Breast Cancer Centre", der skal fremme grænseoverskridende medicinske services indenfor forebyggelsen og behandlingen af brystkræft. Projektet varede i 18 måneder.

Projektet havde to danske partnere (Region Syddanmark og MedCom) samt 11 tyske partnere. MedComs rolle har været at sammenbinde det danske sundhedsdatanet med tyske partnere, samt at se på, hvordan den elektroniske kommunikation kan foregå over grænsen.

Projektet var aktivt fra januar 2009 til december 2010.
 

KL har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen etableret en database om børns sundhed.

Formålet med Børnedatabasen er at hjælpe kommunerne med at løfte forebyggelsesopgaven på børneområdet således at kommunernes planlægning af børnesundhedsindsatsen kan målrettes. Samtidig kan databasen bidrage til mere viden om, hvad der virker af kommunale forebyggelsesindsatser på børneområdet.

Børnedatabasen indeholder i første omgang en række enkle data:

  • Højde og vægt, som måles i forbindelse med sundhedsplejerskebesøg og børneundersøgelser hos henholdsvis alment praktiserende læge og skolelæge
  • Om barnet er udsat for passiv rygning i spædbarnsalderen, hvilket registreres af sundhedsplejersken i forbindelse med det første besøg i hjemmet
  • Hvor længe barnet ernæres udelukkende af mors mælk, hvilket også registreres af sundhedsplejersken

 Der er alene tale om en database, der kan generere ledelsesinformation, ved at gøre det muligt at sammenligne sig med skoledistrikter indenfor kommunens egne grænser, andre kommuner og på landsplan. Hvordan er fx vores børns vægtudvikling i forhold til kommuner, vi gerne vil sammenligne os med?

Databasen kan ikke benyttes til at hente individdata om det enkelte barn.

På længere sigt kan børnedatabasen udvides med flere data for at kvalificere vores viden om børnesundhed, fx om astma, psykisk trivsel, alkoholadfærd og rygevaner.

Børnedatabasen er etableret under Sundhedsstyrelsen som en del af SEI-systemet. Sundhedsstyrelsen udstiller MedCom-snitflade for indberetning af børnedata baseret på Den Gode Webservice. De nuværende registreringer i forbindelse med børneundersøgelserne kan dermed overføres direkte fra de elektroniske fagsystemer (børnejournaler og lægepraksisjournaler) til børnedatabasen.

Etablering af elektronisk indberetning til børnedatabasen sker ved henvendelse til børnejournal leverandøren.

Vejledninger:
Sundhedsdatastyrelsens foreskrifter om registrering i BDB
Bekendtgørelse om kommunernes indberetning i BDB

Se også:
Sundhedsdatastyrelsen
SEI - driftsstatus
Godkendte systemer
Dokumentation på SVN

CALL for InterOPErability = CALLIOPE. Markedsføring og udbredelse af epSOS løsningerne. Projektet startede 1. juni 2008 og varede 30 måneder.

Formålet med CALLIOPE projektet var at skabe et fælles europæisk netværk og forum for for eHealth interoperabilitet med hovedfokus på at hjælpe medlemslandene med at implementere interoperabilitet i sundhedssektoren. Projektet var en del-mængde af epSOS projektet og samlede 27 organisationer fra 15 europæiske lande. MedCom deltog som partner i projektet.

CALLIOPE udgør et forum hvor beslutningstagere, sundhedsfagligt personale, patienter og andre interessenter kan dele deres visioner, erfaringer og retningslinjer for god praksis i forbindelse med etableringen af interoperabilitet i eHealth services.

CALLIOPE projektet har arbejdet på at oprette et netværk af lande, som endnu ikke er en del af epSOS, men som ønsker at blive det. Et særligt samarbejdsorgan mellem epSOS og CALLIOPE kaldet CALLepSO er etableret for at kunne fungere som "indslusningsformidler" for nye kandidatlande.CALL for InterOPErability = CALLIOPE. Markedsføring og udbredelse af epSOS løsningerne Formålet med CALLIOPE projektet var at skabe et fælles europæisk netværk og forum for for eHealth interoperabilitet med hovedfokus på at hjælpe medlemslandene med at implementere interoperabilitet i sundhedssektoren. Projektet var en del-mængde af epSOS projektet og samlede 27 organisationer fra 15 europæiske lande. MedCom deltog som partner i projektet. CALLIOPE udgør et forum hvor beslutningstagere, sundhedsfagligt personale, patienter og andre interessenter kan dele deres visioner, erfaringer og retningslinjer for god praksis i forbindelse med etableringen af interoperabilitet i eHealth services. CALLIOPE projektet har arbejdet på at oprette et netværk af lande, som endnu ikke er en del af epSOS, men som ønsker at blive det. Et særligt samarbejdsorgan mellem epSOS og CALLIOPE kaldet CALLepSO er etableret for at kunne fungere som "indslusningsformidler" for nye kandidatlande.

"Coordination and Continuity in Health Care" er hovedoverskriften for CoCo projektet (1996-1999), der samlede 11 regionale sundhedsudbydere fra 10 forskellige lande. Projektet fokuserede på kommunikationen mellem den alment praktiserende læge og den øvrige sundhedssektor i form af elektroniske meddelelser. Byggestenene i projektet var regionale projekter, hvor CoCo tilbød standarder, retningslinier og andre systemer til regionerne.

 

CoLab Denmark består af en række lokale udviklingsmiljøer. 

CoLab understøtter en samlet aftestning af hjemmemonitorerings-løsninger, i tæt samarbejde med Syddansk Sundheds Innovation og Sundhedsdatastyrelsen.

MedComs bidrag begrænser sig til rollen som:

  • systemejer på KIH-databasen
  • ejer af HL7 profiler for opsamling og deling af hjemmemonitoreringsdata (PHMR) og spørgeskemadata (QFDD/QRD)

Se også: 

Digital signatur og NemID


Det er nødvendigt at have en signeret løsning fra Nets DanID for at kunne anvende de nationale elektroniske løsninger som eksempelvis det Fælles Medicinkort, henvisningshotellet REFHOST osv.

Alle klinikker, der inden den 21. juni 2012 er startet med at anvende signaturer, har en digital medarbejdersignatur, indtil denne fornyes. De digitale medarbejdersignaturer er fuldt funktionsdygtige.
Alle klinikker, der efter den 21. juni 2012 har anskaffet en signatur, har fået en NemID-medarbejdersignatur. Det betyder, at nyoprettede klinikker eller klinikker, der har skiftet CVR-nummer kun kan bestille en NemID-medarbejdersignatur efter den 21. juni 2012. Den første, der bestiller, bliver automatisk administrator og kan oprette og ændre signaturer for øvrige medarbejdere under samme CVR-nummer. Administratorrollen kan efterfølgende videregives.

Overgangen fra digitale signaturer til NemID inkluderer migrering af administratormodulet på udbyderens hjemmeside (Nets DanID). Hvis denne migrering er foretaget inden 1. juli 2013, vil fremtidige signaturer inklusiv fornyelse af eksisterende betyde udstedelse af NemID-medarbejdersignaturer. Såfremt migreringen ikke er foretaget, er der behov for at oprette helt nye medarbejdersignaturer, da udbyderen har lukket for det tidligere administrationsmodul den 1. juli 2013.

Ved oprettelse af NemID-medarbejdersignaturer er det vigtigt at vælge nøglefil fremfor nøglekort.
De nationale løsninger, sundhed.dk, SEI (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetning), REFHOST.dk og FMK-online kan anvende NemID-medarbejdersignatur med nøglefil. Det er vigtigt, at du kontakter din systemleverandør, inden du beslutter dig for at flytte signaturdata til NemID-medarbejdersignatur.

Digital signatur:

Kontrol af din digitale signatur
Kræver login med din digitale signatur.
Resultatet vil bl.a. vise, hvilken organisation og CVR-nr. signaturen er tilknyttet, hvem der er LRA-administrator, og om der er tilknyttet et CPR-nr.
Klik på nedenstående link:
https://www.certifikat.dk/test

Administrationsmodul/selvbetjening til klinikker, der anvender digital signatur
LRA-administration er et online værktøj, hvor klinikkens administrator for digital signatur kan udstede og administrere kollegaers medarbejdersignaturer
www.danid.dk/lra
OBS: De klinikker, der i dag anvender digital signatur, skal kontakte deres systemleverandør for råd og vejledning, før der eventuelt skiftes til NemID.

Generelle vejledninger til digital signatur (medarbejdersignatur m/ CPR)
https://www.nets-danid.dk/produkter/nemid_medarbejdersignatur/support/

NemID:

Bestilling af signatur til nyoprettede klinikker (NemID-medarbejdersignatur)
Den første i klinikken, der bestiller en NemID-medarbejdersignatur, bliver automatisk administrator og kan oprette og ændre signaturer for øvrige medarbejdere under samme CVR-nummer.
https://www.nets-danid.dk/produkter/nemid_medarbejdersignatur/bestil_nemid/index.html?execution=e1s1
OBS: De klinikker, der i dag anvender digital signatur, skal kontakte deres systemleverandør for råd og vejledning, før der skiftes til NemID.

Administrationsmodul/selvbetjening til klinikker, der anvender NemID-medarbejdersignatur
NemID-selvbetjening til erhverv benyttes til at oprette og administrere NemID-medarbejdersignaturer. Det er klinikkens NemID-administrator, der har adgang til selvbetjeningsmodulet.
Log på NemID selvbetjening til erhverv

Andre vejledninger til NemID-Erhverv
https://www.nets-danid.dk/produkter/nemid_medarbejdersignatur/support/noeglefil/


Andre hjælpeværktøjer:


Test af dit internets hastighed:
http://hastighedstest.tdc.dk/

Driftsstatus for nationale løsninger og DanID
På hjemmesiden vises driftsstatus for sundhedsdatanettet, receptserveren, fælles medicinkort, DanID og Den Nationale Serviceplatform. Status vises som rød, gul eller grøn.
https://www.nspop.dk/display/driftsstatus/Driftsstatus

Vejledning for registrering af medhjælpere
Alle medarbejdere, der ikke er læger, skal registreres på FMK-online for at kunne anvende FMK i eget lægesystem eller EPJ.

Læs om Digital understøttelse af komplekse patientforløb her

DREAMING projektet var et europæisk pilotprojekt med dansk deltagelse fra Region Syddanmark og Langeland Kommune. Projektet afprøvede velfærdsteknologiske hjemmemonitoreringsløsninger til måling af vitale såvel som miljømæssige faktorer i kronisk syge ældre borgeres eget hjem. Derudover afprøvedes der i projektet konkret sundhedsarbejde og anden interaktion mellem borger, sundhedspersonale, pårørende og venner via videokonference over borgerens eget TV.

Projektet kørte som et klinisk randomiseret udrulningsforsøg, hvor én gruppe borgere modtog behandling og omsorg via hjemmemonitoreringsudstyr samt videokonference, hvorimod en anden gruppe af samme størrelse modtog den normale behandling af sundhedsprofessionelt personale uden brug af velfærdsteknologi. Kronikergrupperne som deltog i DREAMING var KOL, hjerteinsufficiens samt diabetes, og deltagerne var over 65 og led ikke af demens.

Region Syddanmark var specielt involveret for at køre projektledelse, markedsføring og rapportskrivning. Derudover havde regionen en rolle i at sikre en stabil udrulning hos pilotpartneren, Langeland Kommune.

Projektet var finansieret af EU’s ICT-PSP program, objective 2.2 – "ICT for ageing well" og bestod af 13 partnere fra 6 forskellige lande i EU (Danmark, Estland, Italien, Spanien, Sverige og Tyskland). Koordinator i projektet var Tesan Televita SRL fra Italien og projektet var finansieret med 2,77 millioner Euro.

Projektet startede i foråret 2008 og sluttede i foråret 2012.

Læs teksten om systemforvaltning af Sundhedsdatanet (SDN), Videoknudepunkt (VDX), KIH Databasen og opgaver inden for nationale datakilder her.

Læs om dynamiske henvisninger (henvisningstabellen) her.

Læs om EDI-kvalitet her

Læs om Sundhedsjournal/E-Journal her

Læs om Elektronisk kommunikation på psykiatri- og socialområdet her

Læs mere om elektronisk sendeseddel her.

Læs om FMK i kommunerne her

Læs om FMK og DDV i praksis her

Årligt skifter op mod 20 % af patienterne i de større byer praktiserende læge. Det betyder, at journaloplysninger skal flyttes fra en læges IT-system til en anden læges IT-system.

Til det formål er der udviklet en FNUX-standard, Fælles National Udveksling i XML, en mere struktureret og teknisk moderne XML-version end det tidligere anvendte PLO-format. Teknisk anvendes EDIFACT-formatet MEDBIN.

Implementering af FNUX har været undervejs siden 2010. Projektet, der er ret omfattende med betydelige krav til (re)-programmering af lægesystemerne, har været gennem et langt udviklings- og testforløb med løbende tilpasninger af test og udvikling, resulterende i gentagne testforløb.

PLO, Praktiserende Lægers Organisation, støtter op om FNUX-projektet og alle lægesystemleverandører (på nær en enkelt) har tilkendegivet, at de udvikler og implementerer FNUX.
Ved praksisophør overføres lægejournalerne elektronisk til arkivering i Sundhedsstyrelsen, dette sker pt. i PLO-formatet.

Tandlægejournaler overføres tilsvarende til Embedslægeinstitutionen på papir, da der endnu ikke findes en elektronisk udgave.

Formål er altså at implementere og udbrede FNUX-standarden, så alle læger kan udveksle journaler i struktureret format.

Se også:

FNUX: tekniske oplysninger

FNUX-formatet: status på udviklingen

FNUX statistik

I overenskomsten mellem Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter og Danske Regioner er aftalt etablering af en fodstatusdatabase, hvor resultater på udførte fodstatusundersøgelser fremover opsamles og videre skal anvendes, når patienten henvender sig til ny fodterapeut.
Dette betyder, at der skal etableres en kopifunktion til fodstatusdatabasen af de nuværende fodstatusskemaer, der sendes til henvisende lægepraksis.
Yderligere skal fodterapisystemerne kunne hente tidligere udførte fodstatusskemaer fra databasen, når ny patient henvender sig.
Der skal derfor ændres i de eksisterende fodterapisystemer med henblik på at få nævnte funktionalitet iværksat.

MedCom lavede en ny standard for at understøtte dette og har testet systemerne. Har ikke andre aktiviteter på området pt.

Systemansvar ligger hos Danske Regioner.

Læs om it-understøttelse af forløbsplaner her.

Papirblanketsættet: statusredegørelse/undtagelsesredegørelse for vederlagsfri fysioterapi ændres til en elektronisk form, som fysioterapeuten kan vælge at bruge i stedet for papirblanketterne. Den elektroniske løsning skal dermed erstatte arbejdsgangen på papir.

Det betyder, at statusredegørelsen kommer i form af en fysioterapiepikrise, og undtagelsesredegørelsen kommer i form af en korrespondancemeddelelse med emnefeltet Undtagelsesredegørelse - fortsat individuel behandling.

Fysioterapihenvisningen REF07 ændres derfor og får nyt versionsnummer (H0732R), hvor ændringen består i indførelse af et unikt ID (UUID), som genbruges i fysioterapiepikrisen, korrespondancemeddelelsen og fysioterapiafregningen, så man kan følge hele forløbet ved hjælp af dette unikke ID.
Undtagelsesredegørelsen sendes til regionerne på følgende lokationsnumre:

  • Region Nordjylland, 5790002021916
  • Region Midtjylland, 5790000120093
  • Region Syddanmark, 5790002021923
  • Region Sjælland, 5790002021947
  • Region Hovedstaden, 5790002021930

Undtagelsesredegørelse
Fysioterapeuten sender en korrespondancemeddelelse med angivelse af, hvorfor der ønskes udstedt en undtagelsesredegørelse. Korrespondancemeddelelsen fra fysioterapeuten bør indeholde: - Oprindelig henvisningsdato - Speciale, der er henvist til inkl. tekst - Progressiv sygdom eller svært fysisk handicappet - Begrundelse for, at patienten skal have fortsat individuel behandling - Overskriften i korrespondancemeddelelsen har en fast tekst: "Undtagelsesredegørelse - fortsat individuel behandling".

Når lægen modtager korrespondancen, gives der enten accept af fortsat individuel behandling eller afslag på fortsat individuel behandling.

Når korrespondancemeddelelsen med accept af fortsat individuel behandling modtages retur hos fysioterapeuten, sendes der automatisk en korrespondancemeddelelse med identisk indhold som den, der er sendt til henvisende læge med anmodningen om fortsat individuel behandling plus lægens accept, til det af regionen valgte lokationsnummer for modtagelse af undtagelsesredegørelser. 

Igangsætning

Fysioterapisystemer

Lægesystemer

Arbejdsgang undtagelsesredegørelse

Guide til henvisning til vederlagsfri fysioterapi

Fysioterapihenvisning

Korrespondancemeddelelse med UUID

Fysioterapiepikrise med UUID

Fysioterapiafregning med UUID

Vejledninger til it-systemer

Complimenta_fysioterapisystem

ClinicCare_fysioterapisystem

Novax_lægesystem

MultiMedWeb_WebPraksis_lægesystem

WinPLC_lægesystem

EG Clinea 15.1_lægesystem

X-Dont_fysioterapisystem

Equus_fysioterapisystem

Ganglion_lægesystem

XMO_lægesystem

MedWin 3.87_lægesystem

ClinicCare_lægesystem

Læs om Fælles Medicinkort her

Læs om fælles Sprog III her

Når en fødsel finder sted på sygehus, sender alle fødeafdelinger en fødselsanmeldelse til den kommunale sundhedstjeneste i kvindens hjemkommune. I fødselsanmeldelsen informerer sygehuset om såvel barn/børn, graviditet og fødsel. Oplysningerne anvendes i kommunen som opstart af børne-/ungejournalen, der ligger til grund for det videre forløb i den kommunale sundhedstjeneste, herunder sundhedsplejerskens arbejde.

Den elektroniske fødselsanmeldelse blev implementeret i regioner og kommuner, som en del af MedCom8 programmet. MedCom standarden for fødselsanmeldelse blev i den forbindelse opdateret, således at den også findes i XML format og forsendelse sker gennem VANS kuvert.

I dag kan alle* kommuner modtage fødselsanmeldelsen elektronisk, gennem MedCom standarden for fødselsanmeldelse. 
Fuld implementering af XML versionen af fødselsanmeldelse udestår i Region Nordjylland og dele af Region Syddanmark (status nov. 2015).

*Undtagen Læsø kommune, som ikke har et børnejournalsystem.

Standard for fødselsanmeldelse

Kommuner i Danmark

GAP, “Guard, Anticipation and Prediction”, et projekt til forudsigelse og intervention af forskellige helbredsmæssige risici for befolkningen i Europa.

Projektet adresserede ved hjælp af specifikke seminarer og undersøgelser alle aspekter af risikovurderinger, evalueringer og styringsværktøjer designet til forudsigelse og intervention i forbindelse med sundhedsrisici, terrorisme, (organiseret) kriminalitet, naturkatastrofer, samt betydelige uheld i den industrielle sektor. For at løse disse har projektet blandt andet trukket på erfaringer fra de nuværende beredskabsstrukturer i Europa.

Projektet ønskede at opnå udarbejdelse af en generisk model som kunne sætte generelle internationale standarder i tilfælde af helbredsmæssige risici på europæisk plan samt sætte standarder for fremtidig forskning og internationale politikker på området. Behovet for dette er blevet afdækket. Projektet har desuden afsluttet udarbejdelsen af den generiske model.

Region Syddanmark deltog i projektet med en mindre konsulentrolle. Projektet startede 1. januar 2008 og sluttede i december 2008.

Læs om genoptræningsplan her.

Se oversigt over godkendte systemer her.

Hovedformået med det nordiske projekt HC-INTEREST ”Health Care record INTEoperability and REcord STructure” var at fremme udbredelsen af elektroniske patientjournaler i norden. På langt sigt var ønsket, at informationer i forskellige patientsystemer ville kunne blive kommunikeret og genbrugt på tværs af regionale og nationale grænser. HC-INTERREST blev derved fundamentet til en nordisk harmonisering indenfor den elektroniske patientjournal. Projektet blev finansieret af NORDUnet2 programmet.

Optimering af sundhedsydelser ved hjælp af telemedicin i fem regioner i Europa – herunder Region Syddanmark

Health Optimum I.D. projektet var et toårigt projekt, der den 31. august 2009 sluttede og blev overdraget til Region Syddanmark, hvor det har været forankret. Projektet samlede fem regioner i Danmark, Italien, Spanien, Sverige, og Rumænien og formålet var at støtte allerede igangsatte telemedicinske initiativer for dermed at dæmme op for de stigende udgifter indenfor sundhedsvæsnet. Desuden igangsatte projektet kommunikation på tværs af landegrænser således, at værdifulde erfaringer nemt kan spredes til alle deltagere.

I løbet af projektperioden har ni projekter indgået i Health Optimum projektet:

Sundhedsydelse ved hjælp af digitale billeder/systemer:

  • Tele-neurokirurgi: Projektet åbnede op for, at specialister fra et større hospital kan vurdere digitale røntgenbilleder over afstand, og derved eventuelt undgå patienttransport fra fx mindre hospitaler.
  • Tele-KAG: Videokonferenceforbindelse mellem to hospitaler i regionen blev etableret, hvorved kardiologer kunne yde specialistbehandling over afstand til patienter i regionen.
  • Tele-trombolyse: Direkte patientkonsultation mellem patienter og specialister over afstand samt mulighed for at indhente ”second opinion” læger imellem. Begge dele foregik ved hjælp af videokonference udstyr.

Sundhedsydelse over afstand:

  • Tele-diabetes: Her etableredes et telemedicinsk samarbejde mellem sygehuse og sundhedscentre/lægehuse i forbindelse med personer der lider af sukkersyge. Projektet afprøvede et allerede etableret samarbejde på Sygehus Fyn mellem Ærøskøbing og Svendborg.
  • Tele-kardiologi: Etablerede et telemedicinsk samarbejde mellem sygehuse i forbindelse med patienter, der skulle have foretaget en ultralydsskanning, som det allerede var etableret på Sygehus Fyn mellem Ærøskøbing og Svendborg.
  • Operations-forberedelse: Forberedelse af operationer mellem sygehuse i lighed med det projekt, der er gennemført mellem Odense Universitets Hospital og Middelfart sygehus.
  • Tele-dialyse: Etablering af videokonference mellem geografisk adskilte afdelinger indenfor dialyse. Projektet gav dialysepatienter mulighed for at komme i lægekonsultation de dage, hvor der ikke er en nefrolog tilstede, da kommunikationen kunne foregå over videokonference udstyr.

Sundhedsydelse ved hjælp af tele-behandling:

  • Tele-alkoholbehandling: Når patienter med et alkoholmisbrug indlægges, kan de have behov for opfølgende samtaler ved et alkoholbehandlingscenter. Formålet med projektet var, at patienten allerede fra den første indlæggelsesdag kunne møde en terapeut over video konference på sygehuset.

Sundhedssamarbejde mellem sygehuse og kommuner:

  • Udskrivningskonference mellem kommune og sygehuse. Formålet var at forbedre kommunikationen og optimere tidsforbruget når en borger blev udskrevet fra sygehuset. Ved hjælp af videokonferenceudstyr mødtes enheder på afstand og diskuterede det videre patientforløb.

Der er udarbejdet en rapport, der beskriver resultaterne i Region Syddanmark, samt hvordan telemedicinske løsninger kan implementeres i en organisation. Efter en afslutningsevaluering af EU i Rumænien d. 20.-21. oktober 2009 er Health Optimum projektet nu slut. Evalueringen var succesfuld, hvor udbredelsen af de telemedicinske løsninger i Region Syddanmark blev rost.

Der er udviklet specifikke kommunikationsstandarder for henvisninger til henholdsvis praktiserende fysioterapeuter og til praktiserende fodterapeuter. Henvisningerne sendes via Henvisningshotellet (REFHOST), så henvisningen kan hentes på hotellet, når patienten henvender sig til klinikken.

Lægepraksis har implementeret kommunikationsstandarden. Sygehusene skal på tilsvarende vis sikre, at alle henvisninger er elektroniske enten ved at implementere standarderne i EPJ-systemerne eller ved at benytte REFHOST og indtaste henvisningen direkte på hotellet.

Alle regionerne har valgt at anvende REFHOST i stedet for at implementere standarderne direkte i EPJ-systemerne med undtagelse af Region Midt, der kun ønsker at benytte REFHOST til henvisninger til praktiserende fodterapeuter.

Regionerne er i gang med at implementere en knapløsning til REFHOST fra deres EPJ-systemer, så brugerne let og hurtigt kan komme på REFHOST.

Baggrund
Ifølge National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsnet 2013-2017 skal sygehusene have implementeret alle MedCom-standarder 100%.

Hvad går projektet ud på?
MedCom følger regionernes implementering via årlige statusmøder og monitorering af sendte/modtagne meddelelser.

Målsætninger
100 % implementering betyder:

  • At alle henvisninger til sygehuse og røntgenafdelinger bliver elektroniske
  • At alle relevante bilag kan vedlægges til den elektroniske henvisning
  • At alle henvisninger besvares med et bookingsvar
  • At alle henvisninger der videresendes til private eller andre klinikker, sendes elektronisk

Implementeringen omfatter teknisk implementering i relevante systemer, test og certificering hos MedCom samt organisatorisk ibrugtagning, så personalet ikke længere også skal håndtere en papirbaseret arbejdsgang med breve, indskanninger mv.

Partnere

  • Sygehusene og leverandører til sygehusenes EPJ-systemer, røntgensystemer og bookingsystemer
  • Lægepraksis og lægesystemerne
  • Henvisningshotellet

Projektorganisation
Regionernes kontaktpersoner inviteres til et årligt statusmøde.

Læs om henvisningshotel her

Henvisningshotellet – REFHOST – er udviklet til håndtering af henvisninger til primærsektorens behandlere for at sikre patienternes frie valg af behandler. Senere også udviklet til håndtering af henvisninger til sygehuse, røntgenafdelinger og kommunal forebyggelse.

REFHOST er etableret i 2008 efter aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af praktiserende speciallæger og alment praktiserende læger. Senere i 2009 kom fysioterapeuter og psykologer på REFHOST, i 2010 kiropraktorerne og i 2011 fodterapeuterne.

Grundidéen er, at de praktiserende lægers henvisninger til speciallægehjælp, kan sendes elektronisk til REFHOST. Patienterne har efterfølgende frit valg mellem de relevante behandlere. Henvisningen opbevares på REFHOST, indtil patienten har valgt en behandler, som derefter henter henvisningen via sit it-system eller internettet.

Efter aftale mellem læge og patient, er der også mulighed for at sende en elektronisk henvisning direkte til en bestemt speciallæge, fysioterapeut, psykolog, kiropraktor eller fodterapeut. I de tilfælde vil en kopi af henvisningen blive opbevaret på REFHOST. Hvis patienten siden beslutter at benytte en anden behandler end den, henvisningen i første omgang blev sendt til, vil den nye behandler kunne hente henvisningen på REFHOST.

Også henvisninger til sygehusbehandling og til kommunal forebyggelse sendes i dag med kopi til REFHOST. REFHOST opbevarer og distribuerer således i dag alle elektroniske henvisninger fra praktiserende læger.

Region Syddanmark er fællesregional systemansvarlig for REFHOST. 

I forbindelse med etablering af REFPARC, henvisningshotel for sygehushenvisninger er der udviklet en central henvisningsserver, som gør det muligt at visitere elektroniske henvisninger imellem regionernes hospitaler og til privathospitaler og hermed eliminere de nuværende arbejdsgange med postforsendelse af papirjournaler ved viderevisitering.
Den centrale henvisningsserver gør det muligt at videresende den originale henvisning med tilknyttet information om:

  • SKS-kode og lokationsnummer på den nye modtagerafdeling
  • Viderevisiteringsdato
  • Diagnose, der viderevisiteres for - hvilken behandling ønskes
  • Reference på afsender (fx ordrenummer)
  • Betalingsinformation
  • Et tekstfelt til supplerende informationer

Henvisningsforløbet kan følges i en historik, hvor visitationskontorerne kan se kvitteringerne fra de modtagende afdelinger.

Den afdeling, som oprindeligt har modtaget henvisningen før visiteringen, informeres via en korrespondancebesked om, at henvisningen er viderevisiteret til en anden afdeling med angivelse af henvisningens oprindelige henvisningsdato. Desuden sendes en korrespondancebesked til oprindelige henviser, typisk en praktiserende læge med besked om, hvem der har overtaget henvisningen.

Det tilstræbes gennem møder med regionernes visitationsenheder at tilpasse procedurerne i forhold til de enkelte regioners arbejdsgange.

Læs om Henvisningstabellen her.

Læs om hjemmepleje-sygehus her

Læs om HL7 og udfasning af EDIFACT her

Europæisk kortlægning og analyse af markedet for informations- og kommunikationsteknologi indenfor ældresektoren

Det primære formål med studiet var at identificere eksisterende markedsbarrierer, der hindrer optagelsen af teknologier, samt at identificere anbefalinger til handling med fokus på opfyldelse af behov og markedspotentiale i Europa. Tre vigtige områder var identificeret som værende arbejdsfokus: Forbedring af ældres livskvalitet (aktiv alderdom) på arbejdspladsen, forbedring af ældres livskvalitet i samfundet/social deltagelse, samt forbedring af ældres livskvalitet i hjemmet/selvstændighed i eget hjem.

Studiets sekundære formål var at analysere de etiske problemstillinger, der opstår i relation til de tre ICT områder nævnt ovenfor. National dataindsamling var derfor nødvendig indenfor indsamling af dokumentation vedr. markedsbarrierer samt deres betydning på nationalt plan, indenfor identifikation af gode arbejdsgange (good practice cases) samt indenfor indsamling af dokumentation vedr. etiske problemstillinger og identifikation af gode arbejdsgange mhp. ovennævnte arbejdsområder.

Dette foregik via skrivebords-research samt semi-strukturerede interviews med relevante eksperter. Projektet blev ledt af empirica Gesellschaft für Kommunikations- und Technologieforschung mbH. Første studie af danske forhold blev foretaget af MedCom International i sommeren 2008. Andet studie blev foretaget af MedCom International i sommeren 2009.

Denne opfølgning byggede videre på erfaringerne fra første dataindsamlingsrunde, men fokuserede primært på implementeringsprojekter indenfor fire områder:
 

  • Telecare – implementerede velfærdsteknologier, som støtter ældre til at leve længere og mere uafhængigt.
  • Telehealth – implementerede telemedicinske projekter, som støtter aldersbetingede og dermed tit kroniske sygdomme.
  • Telecare og telehealth kombineret – implementerede projekter, hvor velfærdsteknologi samt telemedicin er kombinerede med henblik på at gøre livet bedre for ældre borgere.
  • Smart Homes – implementerede projekter, der har udmundet sig i ’intelligente hjem’ til ældresektoren.

Det primære formål med anden runde af studiet var stadig at identificere eksisterende markedsbarrierer, der hindrer optagelsen af teknologier, samt at identificere anbefalinger til handling med fokus på opfyldelse af behov og markedspotentiale i Europa. Den anden runde fokuserede blot mere på teknologier, der er implementeringsparate.

Europæisk kortlægning og analyse af markedet for informations- og kommunikationsteknologi indenfor ældresektoren Det primære formål med studiet var at identificere eksisterende markedsbarrierer, der hindrer optagelsen af teknologier, samt at identificere anbefalinger til handling med fokus på opfyldelse af behov og markedspotentiale i Europa. Tre vigtige områder var identificeret som værende arbejdsfokus: Forbedring af ældres livskvalitet (aktiv alderdom) på arbejdspladsen, forbedring af ældres livskvalitet i samfundet/social deltagelse, samt forbedring af ældres livskvalitet i hjemmet/selvstændighed i eget hjem. Studiets sekundære formål var at analysere de etiske problemstillinger, der opstår i relation til de tre ICT områder nævnt ovenfor. National dataindsamling var derfor nødvendig indenfor indsamling af dokumentation vedr. markedsbarrierer samt deres betydning på nationalt plan, indenfor identifikation af gode arbejdsgange (good practice cases) samt indenfor indsamling af dokumentation vedr. etiske problemstillinger og identifikation af gode arbejdsgange mhp. ovennævnte arbejdsområder. Dette foregik via skrivebords-research samt semi-strukturerede interviews med relevante eksperter. Projektet blev ledt af empirica Gesellschaft für Kommunikations- und Technologieforschung mbH. Første studie af danske forhold blev foretaget af MedCom International i sommeren 2008. Andet studie blev foretaget af MedCom International i sommeren 2009. Denne opfølgning byggede videre på erfaringerne fra første dataindsamlingsrunde, men fokuserede primært på implementeringsprojekter indenfor fire områder: Telecare – implementerede velfærdsteknologier, som støtter ældre til at leve længere og mere uafhængigt. Telehealth – implementerede telemedicinske projekter, som støtter aldersbetingede og dermed tit kroniske sygdomme. Telecare og telehealth kombineret – implementerede projekter, hvor velfærdsteknologi samt telemedicin er kombinerede med henblik på at gøre livet bedre for ældre borgere. Smart Homes – implementerede projekter, der har udmundet sig i ’intelligente hjem’ til ældresektoren. Det primære formål med anden runde af studiet var stadig at identificere eksisterende markedsbarrierer, der hindrer optagelsen af teknologier, samt at identificere anbefalinger til handling med fokus på opfyldelse af behov og markedspotentiale i Europa. Den anden runde fokuserede blot mere på teknologier, der er implementeringsparate.

http://www.ictforhealth.net/

ICT for Health projektet så på, hvordan man kunne skabe øget fokus på sundheds-IT i Østersøområdet. Udover arbejdet med at fremme sundheds-IT, inkluderede aktiviteterne i ICT for Health pilotprojekter indenfor selvmonitorering af hjertepatienter, undervisning af fagpersonale og patienter med kroniske sygdomme samt udviklingen af en multilingual sundheds portal.


Region Syddanmark var specielt involveret i at dokumentere Good Practice i forbindelse med brugen af ICT i sundhedssektoren, især med fokus på ældre med kroniske sygdomme.


Arbejdspakker:

· Projektledelse og forvaltning

· Kommunikation og information

· Strategier til forbedring af borgernes og de sundhedsfaglige medarbejderes socialkompetence til anvendelse af sundheds-IT

· Hjælp til selvhjælp til borgere med kroniske hjertesygdomme gennem livslang læring og selvmonitorering

· Uddannelse af sundhedsfaglige medarbejdere og borgere med kroniske sygdomme i brugen af sundheds-IT

· Facilitering af dokumentation af sundhedsdata i en flersproglig personlig sundhedsportal for mobile borgere


Projektet blev finansieret af EU’s Østersøprogram 2007-2013 (Den Europæiske Regionale Udviklingsfond) og bestod af 19 partnere fra 8 forskellige lande i Østersøregionen. Lead Partner er University of Applied Sciences i Flensborg og projektet var finansieret med 3,65 mio. EURO. 

Læs om Internationale aktiviteter her

Læs om IT understøttelse af forløbsplaner her

Anvendelse af standardiseret elektronisk kommunikation i sundhedssektoren i Danmark startede i 1990'erne med etablering af den første EDIFACT-kommunikation af epikriser, laboratoriesvar, recepter og sygesikringsafregning til og fra de praktiserende læger. De har således været foregangsmænd ift. indførelse af elektronisk kommunikation i Danmark, og den enkelte lægepraksis er i dag nærmest papirløs, idet ikke blot lægejournalen er elektronisk, men også al kommunikation, som den enkelte lægeklinik har med sine mange samarbejdsparter, foregår elektronisk. MedCom har således gennemført en mængde projekter, hvor almen praksis har været involveret. Se nærmere her.

JUST ”Just in time health emergency interventions” (2000-2002), bestod af 15 partnere i syv forskellige EU lande. JUST leverede IT-støtte til uddannelse og træning i nødsituationer. Blandt andet blev en interaktiv multimedie CD plus en hjemmeside produceret, hvis formål var at lære frivillige at assistere personer i livstruende situationer (hjertestop, astma anfald eller bevidstløshed).

Slå op under Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) i stedet.

Læs om MedComs systemforvalterrolle af KIH-databasen her.

I 2012 offentliggjorde regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner den telemedicinske handlingsplan: Telemedicin – en nøgle til fremtidens sundhedsydelser. I handlingsplanen er Klinisk Integreret hjemmemonitorering (KIH) et udviklingsområde med meget høj prioritet. Her er der fokus på at styrke det gode patientforløb gennem tværsektorielt samarbejde og udbygning af national telemedicinsk infrastruktur.

KIH-projektet blev til på baggrund af en koordination af tre ansøgninger til den daværende ABT-fond. Ansøgningerne var fra hospitaler i Region Hovedstaden og Region Midt. MedCom fik til opgave at koordinere de tre ansøgninger til en samlet projektbeskrivelse. Beslutningen blev, at Region Hovedstaden skulle være hovedansøger, Region Midt skulle have formandskab for styregruppen og MedCom skulle forestå programledelse.

Projektet blev gennemført i perioden april 2012 til 31. december 2014 og omfattede 1.126 borgere, to regioner, fem hospitaler, to evalueringspartnere, fem kliniske delprojekter, tekniske delprojekter, kommunal involvering og mange leverandører.

KIH var et tværregionalt og tværsektorielt storskalaprojekt vedrørende udvikling og afprøvning af telemedicinske løsninger, der understøtter patienters aktive inddragelse i eget behandlingsforløb, muliggør behandling af patienter i eget hjem samt understøtter den nationale infrastruktur. De telemedicinske løsninger blev afprøvet i fem delprojekter med hver sin patientgruppe: Diabetes, Gravide med komplikationer, KOL, Gravide uden komplikationer og patienter med inflammatoriske tarmsygdomme.

Læs om resultaterne fra KIH-projektet i den tilhørende slutrapport og bilagsrapport. KIH-brochuren opsummerer resultaterne.

Forvaltningsansvaret for KIH Databasen (fællesnationale database til opsamling og deling af data opsamlet i borgerens hjem) er nu forankret i MedCom. Dataansvarlig er Region Hovedstanden mens Region Nord drifter (er Databehandler). Læs mere her.

Læs om kommunal henvisning her

Læs om korrekt anvendelse af FMK her

Mellem sygehuse, kommuner, lægepraksis og apoteker udveksles korrespondancemeddelelse.

Korrespondancemeddelelsen omtales ofte som sundhedsvæsenets "sikre kliniske e-mail." Den er en fritekstmeddelelse, som anvendes til udveksling af patienthenførbare oplysninger, hvor der ikke findes andre MedCom-standarder til formålet eller som supplerende meddelelse til anden MedCom-standard, eksempelvis sygehushenvisning eller som supplerende meddelelse til hjemmepleje-sygehusstandarder.

Anvendelsen af korrespondancemeddelelsen mellem parterne fastlægges dels af kommunikationsaftaler under sundhedsaftaler samt lokale samarbejdsaftaler. For samarbejdet mellem lægepraksis og kommunerne sker aftaler om anvendelse gennem KLU, de kommunalt lægelige udvalg.

Udbredelsen af MedComs korrespondancemeddelelse har været jævnt stigende siden ibrugtagning. Du kan se specifik monitorering af udbredelsen nedenfor. 
MedCom standarden findes i EDI-format, DIS91 og XML-format, XDIS91.

Link til standarddokumentationen her.

Vejledning til kommunerne om korrespondancemeddelelsen

Find it-systemer, som er godkendte til korrespondancemeddelelsen

Læs om kvalitetsstyring her

Læs om Kvalitetsstyring af standardiseringsprocesser her

Under laboratoriemedicin findes følgende aktiviteter, som kan findes under opslagsværket hver for sig.

- WebReq

- Elektronisk sendeseddel

- Rekvisitionshotel

- Laboratoriesvar mellem laboratorier

- Producent og producentkode

- Nationale kortnavne

- Vejledninger på sundhed.dk

- Nationalt prøvenummer

- WebQuality

- Laboratoriesvarportal

- Glasmodtagelse

- Laboratoriesvar - webservice i WebReq

Læs mere om laboratoriesvar - webservice i WebReq her.

Læs mere om laboratoriesvar mellem laboratorier her.

Læs mere om laboratoriesvarportal her.

Læs om Laboratorievejledninger på Sundhed.dk her

De praktiserende læger og praktiserende speciallæger bestiller i dag alle laboratorieprøver i WebReq, og næsten alle biokemiske og immunologiske laboratorier tilbyder nu opslag af svar ved hjælp af webservice på sundhed.dk.

Ved bestilling af blodprøver kan man ikke umiddelbart se, om der eksisterer tidligere laboratorieprøver vedrørende patienten. For at reducere genbestilling af, især dyre analyser, og analyser, som er bestilt af andre, hvor der foreligger et brugbart svar, er WebReq nu videreudviklet med en facilitet, så lægen kan se det seneste resultat på en given analyse, når det ønskes. Det vil især kunne være af betydning ved sjældne analyser og analyser, som er kostbare eller har lange svartider. Enkelte regioner kræver allerede i dag, at lægen undgår at bestille prøver, hvor der allerede foreligger brugbare svar indenfor seneste tid.

Enkelte laboratorier har allerede markeret de ”dyre” prøver, så det er lettere for lægen at fokusere på de dyreste undersøgelser.

Løsningen bygger på samme webserviceopslag, som anvendes, når en læge slår analysesvar op på sundhed.dk. Kravet til løsningen er, at det enkelte laboratorium anvender MedComs XML-standard XRPT01 til opslagsløsning.
Skønsmæssigt vil der kunne spares op mod 5.000 analyser om året til en gennemsnitspris på 400 kr./stk.

Formålet er at give mulighed for at vise tidligere laboratoriesvar på en given analyse, når man bestiller en ny prøve i WebReq.

Alle tidligere prøvesvar på den aktuelle patient kan i dag ses via WebReq-funktionen – se seneste svar. Videreudvikling forventes, så der automatisk gøres opmærksom på, at der ligger nyere svar på udvalgte dyre analyser, og at disse svar nemt kan downloades, hvis bestilt af andre end aktuel rekvirent.

Læs mere om funktionen (s. 43).

Læs om LÆ-blanketter her

Læs om MedCom standarder i psykiatrien her

Metodologisk undersøgelse af telemedicinske løsninger

I projektperioden 01/02-09 – 31/01-10 udviklede MethoTelemed teamet, som bl.a. bestod af forskere fra Norge, Skotland og Danmark, en europæisk model for evaluering af telemedicinske løsninger.

Projektet fokuserede på omfanget af relevante interessenter, samt på de aspekter, som er relevante for arbejdet med telemedicin. Alle interessenter samt aspekter blev overvejet i metodologien, som kan undersøge kvaliteten og effektiviteten af de telemedicinske løsninger, der findes i Europa. Hovedformålet med projektet var at foreslå metodologier til undersøgelse af telemedicinske løsninger til brug for akademiske forsøg og poliske beslutninger. Derved skal projektet skabe et bedre og mere ensartet beslutningsgrundlag for implementering af telemedicin i Europa.

Projektet fulgtes tæt af eksperter i EU kommissionen. Over 1500 artikler er gennemgået og der er udarbejdet en model - Model for ASsessment of Telemedicine – MAST, som består af både praktiske redskaber til anvendelse lokalt i evalueringsprocessen samt en grundig gennemgang af baggrunden for modellen inkl. litteraturstudierne.

Målet med MAST er at lave en slags standardmodel for evaluering af modne telemedicinske løsninger, og der er stor interesse og behov for en sådan model både herhjemme og i Europa. Modellen står nu sin praktiske prøve i et EU-projekt med titlen RENEWING HEALTH, hvor evalueringsdelen af storskalaimplementering af telemedicin i ni europæiske regioner vil blive baseret på MAST.

Projektet blev ledet af MedCom i samarbejde med det Norske Center for Telemedicin (NST). Derudover var projektet støttet af det Norske Center for Viden, WHO observatorium samt Stirling Universitetet. Projektledelsen af selve projektet var uddelegeret til Odense Universitetshospital ved Claus Duedal Pedersen.

Læs om modernisering af infrastruktur her 

 

Læs om modernisering af MedCom kommunikationen her

Læs mere om nationale kortnavne her.

Læs mere om nationalt prøvenummer her.

OpenECG, der var et EU finansieret eTen projekt, sigtede mod at øge kendskabet til samt udbrede brugen af de elektroniske EKG-standarder. OpenECG samlede repræsentanter fra nationale hjertecentre, sygehusdirektører samt producenter og forhandlere af EKG udstyr. Ideen var at en åben EKG portal ville hjælpe producenter og systemintegratorer med at skabe udstyr og software, der sammen ville kunne sikre problemfri udveksling af EKG. Via portalen er det nu muligt for systemansvarlige og brugere at finde den nødvendige information til at lave passende og klare specifikationer i forbindelse med køb af nye IT-systemer. Projektet blev afsluttet den 30. juni 2004.

Læs om opfølgning på parakliniske undersøgelser i lægepraksis her

Læs om pakkehenvisninger her.

Læs om pakketabellen (henvisningstabellen) her.

Læs om it-understøttelse af forløbsplaner her.

PERSONA projektet arbejdede på at sikre, at ældre borgere kan blive længst muligt i eget hjem og i eget nærområde ved hjælp af IT understøttelse

Formålet med PERSONA var at sikre ældre borgeres evner til at leve selvstændigt i eget hjem længere ved hjælp af velfærdsteknologi. Kernen i projektet var, at man ved hjælp af velfærdsteknologi og PERSONA redskaber kan forbedre den ældres livskvalitet. Blandt de 20 projektpartnere var der to danske: Region Syddanmark og Odense Kommune.

Odense Kommunes bidrag til projektet har primært været at stille en ældrebolig til rådighed som testcenter. 

Projektet løb over 42 måneder, startende 1. januar 2007.

PICNIC “Professionals and Citizens Network for Integrated Care” (2000-2002) var et EU finansieret projekt, der involverede regionale systemleverandører, teknologiske centre, virksomheder og universiteter i ni EU-lande. Formålet med PICNIC var at støtte og hjælpe de regionale systemleverandører med at implementere den næste generation af sikre, brugervenlige sundhedsdatanet og at samle det europæiske marked for sundhedstelematik-tjenester. PICNIC udviklede og tilbød Open Source komponenter til webtjenester (Collaboration Server) for sundhedsdatanet samt en struktur for det lokale sundhedsdatanet.

Læs om PrakSys/sygesikringsafregning her

PRIMAry care physicians COMmunication network (1997-1999) blev etableret med det formål at evaluere pilotprojekter i Ungarn og Slovenien i samarbejde med andre europæiske projekter. Dette involverede at udvikle nødvendige retningslinier, håndbøger og træning i projekter. Samtidig blev der også etableret et samarbejde dels mellem kliniske sundhedsprofessionelle og dels mellem systemleverandører i Danmark, Italien, Ungarn og Slovenien.

Læs om privathospitaler: Sundhedsjournal og MedCom standarder her

Læs om PRO i almen lægepraksis her

Læs mere om producent og producentkode her.

Læs om Program for Digital Almen Praksis her

Propractition-projektet (1999-2001) fokuserede på den fortsatte uddannelse af sundhedsprofessionelle, der benyttede sig af internettets fordele. Formålet var at uddanne personale, således at der ville opstå samarbejde på tværs af regionsgrænser blandt læger.

R-Bay projektet havde som formål at etablere en sikker platform, hvor radiologiske opgaver og ekspertviden udbydes på tværs af europæiske landegrænser. Dette gjorde muligheden for specialist viden tilgængelig uanset geografisk beliggenhed.

R-Bay projektet var en udløber af Baltic eHealth projektet. I løbet af Baltic eHealth projektet kom et samarbejde op og stå mellem sygehuse (røntgenafdelinger) i den baltiske region og det er erfaringer fra dette, som R-Bay projektet byggede videre på. Det danske sundhedsvæsen har – ikke ulig mange andre lande – en mangel på radiologer, hvorfor R-Bay projektet foreslog at opbygge en europæisk database, hvor radiologer kan sætte deres ”ydelser/kunnen” til salg. Sygehuse kan så, i mangel af speciallæger, købe sig til, at disse radiologer kan analysere røntgenbillederne.

En central IT platform gør det muligt på sikker vis at udveksle, lagre og analysere digitale røntgenbilleder. R-Bays kerneservice var, at alle brugere har en enkelt samlet adgang til de andre brugere - lige meget om de er kunder eller udbydere. Det vil gøre teleradiologi meget mindre ressourcekrævende, mere fleksibelt og markedsbaseret. Dog viser resultaterne og erfaringerne fra projektet, at juridiske, kulturelle og linguistiske barrierer stadig på nuværende tidspunkt har stor indflydelse og komplicerer ydelser på tværs af landegrænser. R-Bay er ikke desto mindre blevet indført som regional eller national løsning pga. de umiddelbare fordele i forbindelse med udveksling af røngtenbilleder fra én afdeling eller organisation til en anden.

MedCom International, som repræsenterer Region Syddanmark, var hovedkoordinator i dette projekt, der var budgetteret til knapt 15 millioner kroner. I projektet har Sygehus Fyn Svendborg samt Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg kunnet sende røntgenbilleder til beskrivelse hos East-Tallinn Central Hospital i Estland og Vilnius Universitetshospital i Litauen.

Projektet startede i august 2007 og sluttede i juni 2009. Projektet samlede 11 projektpartnere fra otte lande - Danmark, England, Finland, Holland, Estland, Litauen, Norge og Tjekkiet.

Læs mere om rekvisitionshotel her.

Projektet "Make it ReAAL" (kaldet ReAAL) var et projekt, som afprøvede udveksling af en række AAL-services og applikationer over universAAL platformen. Formålet var at teste om universAAL platformen muliggjorde lettere udveksling af AAL-applikationer på tværs af landegrænser samt muliggjorde lettere integration af nye applikationer eller services i et økosystem, der var bygget op omkring universAAL.

ReAAL var et internationalt projekt finansieret under EU's 7. rammeprogram. Projektet byggede på UniversAAL-projektet og resultaterne herfra, hvorfor projektet primært havde to fokusområder:
- Storskala afprøvning af universAAL-platformen til deling af AAL-teknologier
- Storskala afprøvning af udvalgte AAL-services og applikationer

Afprøvningen skete med over 5.000 brugere fordelt på 13 forskellige pilotsteder, som var fra 8 forskellige lande: Danmark, Tyskland, Holland, Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland og Slovenien.

På baggrund af universAAL-projektet og universAAL-platformen havde ReAAL til formål at demonstrere fordelene ved brug af åbne og fleksible ICT-løsninger som grundlag for fleksibel og personaliseret levering af teknologier på tværs af Europa. Derudover var formålet at undersøge, hvorledes disse løsninger kunne være med til at støtte en uafhængig og aktiv livsstil for ældre borgere. Ydermere skulle projektet bidrage til "Action Group C2", som er et europæisk partnerskab, der arbejder med aktiv og sund aldring (EIP-AHA).

Partnerskab
MedCom deltog i ReAAL-projektet som en partner sammen med Odense Kommune. MedCom stod for koordinationen af de mange pilotsteder, hvor afprøvningen fandt sted, som arbejdspakkeleder for arbejdspakken omhandlende pilot implementering. Derudover bidrog MedCom også til projektet i flere andre arbejdsgrupper.
I Danmark var Odense Kommune også projektpartner. Odense Kommune repræsenterede det pilotsted, som i ReAAL-projektet i Danmark, skulle afprøve universAAL-platformen og 3 applikationer.

Make it ReAAL startede den 16. januar 2013. Det samlede budget for projektet var 10.976.954 mio. euro, af hvilke Europa Kommissionen bidrog med 4.994.000 mio. euro. Projektet havde en løbetid på 42 måneder og afsluttes derfor 16. juli 2016. Indenfor denne tidsramme var målet at arbejde med de nævnte fokusområder med henblik på at bidrage til AAL-markedet samt bidrage til en mere uafhængig og aktiv livsstil for den ældre del af befolkningen.

SUND VÆKST projektet (2008-2011) fokuserede på regional udvikling samt tværsektorielt samarbejde. Alle syv delprojekter i SUND VÆKST projektet bestod således både af offentlige som private partnere.

MedCom var tovholder og projektleder for to af de seks hovedaktiviteter i projektet: Robotteknologien ”genoptræningsflisen” og patientkufferten.

I delprojektet ”robotteknologi som redskab til genoptræning og forebyggelse af apopleksipatienter” samarbejdede den private virksomhed Entertainment Robotics og OUH Svendborg Sygehus samt Neurorehabiliteringen i Ringe om at udvikle et robotteknologisk værktøj til genoptræningen af apopleksipatienter. En videre projektpartner har været Svendborg Kommune, der har bidraget til det tværsektorielle samarbejde.

Projektet arbejdede gennem anvendelse af nye IT- og sensorbaserede redskaber for at udvikle nye metoder og processer til genoptræning af apopleksipatienter.

I delprojektet ”IT undersøttet hjemmebehandling af patienter med KOL” samarbejdede den private virksomhed Medisat og OUH Svendborg Sygehus samt OUH Odense om at fremme udviklingen af telemedicinsk specialbehandling af KOL patienter. Videre partnere var Svendborg, Faaborg-Midtfyn samt Odense Kommune, der har bidraget til det tværsektorielle samarbejde.

SUND VÆKST projektet kørte sideløbende med driftsudrulningen af patientkufferten på OUH Odense samt OUH Svendborg Sygehus.

Projektet blev finansieret af den Europæiske Fond for Regional Udvikling.
 

Læs om Sundhedsdatanet (SDN) her

Læs om Sundhedsjournal her

Læs om henvisning, bilag og bookingsvar fra sygehuse her.

Læs om tandlægeområdet her

Patienter med hudsygdomme udgør ca. 5-8 % af alle konsultationer i almen praksis. Den alment praktiserende læge vil i reglen have en betydelig erfaring indenfor området. Der er dog mange variationer af de enkelte hudsygdomme, hvorfor der kan være tvivl om diagnose og behandling. Ved brug af teledermatologi får patienten umiddelbar adgang til diagnosebaseret undersøgelse og behandling. Den praktiserende læge kan få hurtig rådgivning fra speciallægen vedrørende visitation til enten speciallægepraksis eller en højt specialiseret afdeling. Altså et eksempel på, at sygehuset kan stille ekspertise til rådighed for almen praksis.

Formål
Formålet med teledermatologisk konsultation er at reducere patienternes behov for fysisk konsultation hos praktiserende speciallæge. Patienten fortsætter i behandling hos den alment praktiserende læge, der gennem billedforsendelse kan indhente råd og vejledning hos specialisten.

Status
MedCom følger udbredelsen af det teledermatologiske samarbejde mellem almen lægepraksis og dermatologiske speciallæger, i form af fremsendelse af digitale fotos vedhæftet elektroniske henvisninger og speciallægens besvarelse i elektronisk epikrise.

MedCom hjælper gerne praktiserende læger i gang med teledermatologi i samarbejde med regionernes datakonsulenter.

Du kan her se hvilke lægesystemer, som kan sende en vedhæftet fil (MEDBIN) med henvisningen: EDI-meddelelser, som lægesystemerne kan sende.

Vejledninger og vidensdeling:

MedCom-materiale

Godkendte systemer

Lægesystemvejledninger

Hvad er telemedicin?

Telemedicin omhandler de situationer, hvor en sundhedsydelse kan leveres over større eller mindre afstande ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, herunder til understøttelse af diagnosticering, behandling, forebyggelse, forskning og uddannelse. Hjemmemonitorering dækker over de løsninger, hvor den telemedicinske ydelse leveres til patientens eget hjem.

Telemedicin er således relevant for både den regionale, kommunale og private del af sundhedssektoren samt patienten/borgeren i eget hjem.

For patienten vil introduktionen af telemedicin frem for alt give større valgfrihed, herunder også til indhentning af second opinion, og i mange tilfælde vil sundhedssektoren kunne komme til patienten i stedet for omvendt og dermed spare patienten for unødvendig rejsetid. Der vil også i stigende omfang blive mulighed for at være indlagt i eget hjem, ligesom teknologien vil muliggøre, at visse ydelser helt eller delvist overgår til patienten selv, hvilket især vil lette hverdagen for kroniske patienter og understøtte egenomsorg.

Anvendelsen af telemedicin fører til, at personalet bliver mindre afhængigt af tid og sted. Den nødvendige information kan indhentes, og kommunikation foretages når som helst og hvor som helst. Telemedicinsk samarbejde internationalt vil gøre det muligt at kommunikere med specialister eller på anden måde indhente information om sjældent forekomne tilstande døgnet rundt. Indførelse af telemedicin kan påvirke områder med rekrutteringsvanskeligheder på flere måder. Dels kan ulemperne for det tilbageværende personale i en underbemandet funktion imødegås ved telemedicinsk tilknytning af personaleressourcer.

Kontaktperson:

Lars Hulbæk, lhf@medcom.dk

Læs om Telemedicinsk hjemmemonitorering og PRO her

Læs om telemedicinsk landkort her

Læs mere om telemedicinsk sårvurdering her.

 

Læs om telepsykiatri her

Læs om Tilbagesvar på laboratorie- og røntgenområdet her

Papirblanketsættet: statusredegørelse/undtagelsesredegørelse for vederlagsfri fysioterapi ændres til en elektronisk form, som fysioterapeuten kan vælge at bruge i stedet for papirblanketterne. Den elektroniske løsning skal dermed erstatte arbejdsgangen på papir.

Det betyder, at statusredegørelsen kommer i form af en fysioterapiepikrise, og undtagelsesredegørelsen kommer i form af en korrespondancemeddelelse med emnefeltet Undtagelsesredegørelse - fortsat individuel behandling.

Fysioterapihenvisningen REF07 ændres derfor og får nyt versionsnummer (H0732R), hvor ændringen består i indførelse af et unikt ID (UUID), som genbruges i fysioterapiepikrisen, korrespondancemeddelelsen og fysioterapiafregningen, så man kan følge hele forløbet ved hjælp af dette unikke ID.
Undtagelsesredegørelsen sendes til regionerne på følgende lokationsnumre:

  • Region Nordjylland, 5790002021916
  • Region Midtjylland, 5790000120093
  • Region Syddanmark, 5790002021923
  • Region Sjælland, 5790002021947
  • Region Hovedstaden, 5790002021930

Undtagelsesredegørelse
Fysioterapeuten sender en korrespondancemeddelelse med angivelse af, hvorfor der ønskes udstedt en undtagelsesredegørelse. Korrespondancemeddelelsen fra fysioterapeuten bør indeholde: - Oprindelig henvisningsdato - Speciale, der er henvist til inkl. tekst - Progressiv sygdom eller svært fysisk handicappet - Begrundelse for, at patienten skal have fortsat individuel behandling - Overskriften i korrespondancemeddelelsen har en fast tekst: "Undtagelsesredegørelse - fortsat individuel behandling".

Når lægen modtager korrespondancen, gives der enten accept af fortsat individuel behandling eller afslag på fortsat individuel behandling.

Når korrespondancemeddelelsen med accept af fortsat individuel behandling modtages retur hos fysioterapeuten, sendes der automatisk en korrespondancemeddelelse med identisk indhold som den, der er sendt til henvisende læge med anmodningen om fortsat individuel behandling plus lægens accept, til det af regionen valgte lokationsnummer for modtagelse af undtagelsesredegørelser. 

Igangsætning

Fysioterapisystemer

Lægesystemer

Arbejdsgang undtagelsesredegørelse

Guide til henvisning til vederlagsfri fysioterapi

Fysioterapihenvisning

Korrespondancemeddelelse med UUID

Fysioterapiepikrise med UUID

Fysioterapiafregning med UUID

Vejledninger til it-systemer

Complimenta_fysioterapisystem

ClinicCare_fysioterapisystem

Novax_lægesystem

MultiMedWeb_WebPraksis_lægesystem

WinPLC_lægesystem

EG Clinea 15.1_lægesystem

X-Dont_fysioterapisystem

Equus_fysioterapisystem

Ganglion_lægesystem

XMO_lægesystem

MedWin 3.87_lægesystem

ClinicCare_lægesystem

universAAL var et såkaldt platform-projekt indenfor Ambient Asstisted Living (AAL), i Danmark bedre kendt som velfærdsteknologi.

Projektet samlede 5 tidligere AAL platforme til én fælleseuropæisk løsning, hvori fremtidens velfærdsteknologiske løsninger kan udvikles, findes og anskaffes. Projektets resultater henvender sig dermed blandt andre til udviklere, sundhedsprofessionelle brugere og indkøbere, såvel som endelige slutbrugere af velfærdsteknologiske løsninger.

universAAL handlede i høj grad om intraoperabillitet imellem de AAL løsninger, der findes på det europæiske såvel som internationale marked for velfærdsteknologi.

Projektet udviklede blandt andet en arbejdsplads for udviklere af sådanne AAL løsninger, et område for indkøbere, og en platform hvor brugere (offentlige og private) kan købe og downloade velfærdsteknologiske løsninger og services.

Ydermere stod projektet, som en af flere parter, bag oprettelsen af en stort anlagt AAL forening, den såkaldte AAL Open Association AALOA.

Region Syddanmark var projektpartner (MedCom var udførende) og repræsenterede primært projektets slutbrugere som for eksempel kunne være sygeplejersker, læger, indkøbsansvarlige, pårørende og borgere. Derudover havde Regionen i projektet blandt andet ansvar for slutbrugerevaluering og validering af projektets arbejde såvel som udbredelsesaktiviteter.

Projektet var finansieret af det syvende rammeprogram, FP7 indenfor området ICT & Ageing. Det samlede EU budget for projektet var 10,5 millioner euro. Projektet løb fra 2010 til 2014.

Læs mere om vejledninger på sundhed.dk her.

Læs om Video i almen lægepraksis her

Læs om Videoknudepunktet (VDX) her

Læs om videotolkning her

Læs mere om WebQuality her.

Læs om WebReq her

Welfare Tech er en klynge for udvikling, udbredelse og implementering af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet, som er finansieret gennem projektet kaldet Welfare Tech Region.

Gennem privat-offentlig forretningsudvikling, videndeling og tværfagligt samarbejde arbejder medlemmerne i Welfare Tech for at udvikle nye teknologier og produkter, som kan øge kvaliteten og produktiviteten i den offentlige service, og samtidig skabe nye job og eksportmuligheder i den private sektor.

MedCom er partner i følgende delprojekter i Welfare Tech Region:

  • Projektudvikling og ansøgninger
  • Netværk og konferencer
  • International tiltrækning og relationer

Projektet er finansieret af den Europæiske Fond for Regional Udvikling. 

Welfare Tech er en klynge for udvikling, udbredelse og implementering af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet, som er finansieret gennem projektet kaldet Welfare Tech Region. Gennem privat-offentlig forretningsudvikling, videndeling og tværfagligt samarbejde arbejder medlemmerne i Welfare Tech for at udvikle nye teknologier og produkter, som kan øge kvaliteten og produktiviteten i den offentlige service, og samtidig skabe nye job og eksportmuligheder i den private sektor. MedCom er partner i følgende delprojekter i Welfare Tech Region: Projektudvikling og ansøgninger Netværk og konferencer International tiltrækning og relationer Projektet er finansieret af den Europæiske Fond for Regional Udvikling.

Europæisk undersøgelse af borgernes brug af og holdninger til internettet i forbindelse med sundhed og sundhedsvæsnet

I løbet af projektperioden blev der foretaget to undersøgelser i hvert land. Den første i løbet af efteråret 2005 – den anden komparative undersøgelse i foråret 2007. Undersøgelserne blev i løbet af projektperioden offentliggjort i de enkeltes landes lægevidenskabelige tidsskrifter – samt internationale tidsskrifter for den samlede europæiske undersøgelse (BMC Public Health – 2007,7:53).

Den første undersøgelse blev foretaget i oktober 2005, hvor danskernes brug af internettet indenfor sundhed og sundhedsvæsnet blev undersøgt. Undersøgelsen viste, at for mange danskere er det blevet almindeligt at bruge internettet til sundhedsformål. Den praktiserende læges position som den primære kilde til sundhedsinformation er dog ikke truet. Danskerne bruger snarere internettet som supplement til lægen, og en hel del – især kvinderne – bruger informationerne fra internettet i dialog med deres læge. Danskerne efterspørger i stigende grad løsninger, der gør, at de via nettet kan komme i kontakt med de forskellige aktører i sundhedssektoren.

I foråret 2007 blev den samme undersøgelse foretaget igen for at kortlægge om danskernes brug af internettet til sundhedsformål havde ændret sig siden 2005. I denne nye undersøgelse er det værd at bemærke at 83 % af alle mænd og 74 % af alle kvinder er positivt stemte over for elektronisk udstyr, som vil overvåge deres helbred, i deres eget hjem. En ny artikel omhandlende disse resultater blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i oktober 2007. Denne artikel sidestillede disse nye resultater med undersøgelsen i 2005 for at spotte eventuelle tendenser inden for danskernes syn på telemedicin.Europæisk undersøgelse af borgernes brug af og holdninger til internettet i forbindelse med sundhed og sundhedsvæsnet I løbet af projektperioden blev der foretaget to undersøgelser i hvert land. Den første i løbet af efteråret 2005 – den anden komparative undersøgelse i foråret 2007. Undersøgelserne blev i løbet af projektperioden offentliggjort i de enkeltes landes lægevidenskabelige tidsskrifter – samt internationale tidsskrifter for den samlede europæiske undersøgelse (BMC Public Health – 2007,7:53). Den første undersøgelse blev foretaget i oktober 2005, hvor danskernes brug af internettet indenfor sundhed og sundhedsvæsnet blev undersøgt. Undersøgelsen viste, at for mange danskere er det blevet almindeligt at bruge internettet til sundhedsformål. Den praktiserende læges position som den primære kilde til sundhedsinformation er dog ikke truet. Danskerne bruger snarere internettet som supplement til lægen, og en hel del – især kvinderne – bruger informationerne fra internettet i dialog med deres læge. Danskerne efterspørger i stigende grad løsninger, der gør, at de via nettet kan komme i kontakt med de forskellige aktører i sundhedssektoren. I foråret 2007 blev den samme undersøgelse foretaget igen for at kortlægge om danskernes brug af internettet til sundhedsformål havde ændret sig siden 2005. I denne nye undersøgelse er det værd at bemærke at 83 % af alle mænd og 74 % af alle kvinder er positivt stemte over for elektronisk udstyr, som vil overvåge deres helbred, i deres eget hjem. En ny artikel omhandlende disse resultater blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i oktober 2007. Denne artikel sidestillede disse nye resultater med undersøgelsen i 2005 for at spotte eventuelle tendenser inden for danskernes syn på telemedicin.

Tretten organisationer i ti EU lande deltog i WISE-projektet ”Working In Synergy for Europe” (1998-1999), hvor formålet var at udveksle viden og erfaring indenfor sundhedsdatanetværk i Europa. WISE blev derved en paraplyorganisation for et antal EU projekter, herunder CoCo. Idéen var at se på regionale og nationale initiativer indenfor sundhedskommunikationen og at udveksle erfaringerne og løsningerne på et europæisk plan.