Opdateret 23. april 2018

LAB-02 Tilbagesvar – Optimering

Baggrund
Tilbagesvarsprojektet- Opfølgning af parakliniske undersøgelser, som er gennemført i 2016-2017, vil have behov for justeringer og optimeringer efter at have været i brug i en periode. Det må forventes, at der kommer justeringer på både laboratorie- og røntgenområdet, da ikke alle kom i luften i 2017.

Der vil ligeledes være behov for tilpasninger i lægesystemerne i takt med at løsningen kommer i fuld drift. Løbende i projektet er indhøstet erfaringer med ønske om bedre brugerfunktion, som lægesystemerne har indført hen over efteråret 2017. Desuden er der afholdt brugertest i marts 2018, som har udløst forbedringsaktiviteter i alle systemerne.

Formål
En opfølgning af udeståender og forbedringer udløser behov for forankring af projektet i MC11 i form af halvårlige brugermøder, statistikopfølgning samt sikre at MedCom sørger for opsamling og afklaring af spørgsmål og ønsker om forbedringer og informationsaktiviteter. 

Brugergruppen videreføres derfor i 2018, hvor projektet løbende følges. I 2019 følges projektet med fokus på opfølgning af statistik og support i form af rådgivning og lokal bistand.

Se oplysninger om projektet her

Referater fra brugergruppens møder ses her.